Rashfords drømmemål sendte United videre

To mål af Marcus Rashford, hvoraf det sidste var et fremragende frisparksmål, sikrede Manchester United en 2-1-sejr ude mod Chelsea i Carabao Cup.

Onsdag skulle Manchester United forsøge at tage endnu et skridt mod Carabao Cup-titlen. Der ventede dog en svær opgave, da en udekamp mod Chelsea var blevet hevet op af hatten.

Begge hold havde roteret en del til kampen, og det gik tilsyneladende udover tempoet i første halvleg, hvor United dog var mest komfortable og også kom til de største chancer. Efter 13 minutters spil var Scott McTominay ved at score for anden kamp i træk, da han sparkede mod det øverste hjørne efter et hjørnespark. Forsøget røg dog lige forbi.

Chelsea havde bolden en del i kampens indledning, men var ikke for alvor farlige, og midtvejs i første halvleg fik United en gylden mulighed for at komme foran, da Daniel James blev nedlagt i feltet. Rashford fik ansvaret efter at have brændt sig seneste forsøg fra pletten, men denne gang var angriberen sikker. 1-0 til United.

Chelsea forsøgte at arbejde sig ind i kampen igen, men United var i kontrol i første halvleg, hvor femmandsforsvaret fuldstændigt formåede at holde Chelsea fra chancer. I den anden ende var United dog heller ikke tæt på at udbygge føringen i de første 45 minutter.

Fem minutter efter pausen var Chelsea tæt på at få udlignet. Callum Hodson-Odoi var pludselig fri foran mål, men den talentfulde Chelsea-wing kunne ikke dirigere bolden indenfor rammen fra tæt hold.

Efter en time lykkedes det Chelsea at få gjort det til 1-1 efter en god start på anden halvleg for hjemmeholdet. Michy Batshuai opsnappede en lang bold og løb mod mål. Belgieren fandt plads til at afslutte og bankede bolden i nettet til 1-1 fra kanten af feltet.

United svarede stærkt igen på udligningen og pressede Chelsea. Martial og Pereira kom på banen, og United fik overtaget tilbage. Et kvarter før tid gav det pote. Rashford hamrede et frispark mod mål fra lang afstand. Forsøget slog i luften og sad helt oppe i målhjørnet, og så var United foran igen. Fantastisk mål af Rashford.

Derfra trak United sig tilbage og overlod initiativet til Chelsea. Hjemmeholdet havde et par halve chancer, men United kæmpede sejren hjem og tog pladsen i kvartfinalen med en 2-1-sejr.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Startopstilling: United tilbage i trebackkæden

Næste artikel

Spillerkarakterer: McTominay i topform

ANNONCE