Da Ronaldo i sidste uge signerede en ny kontrakt med klubben gældende til 2012, vakte det jubel hos klubbens fans. Ikke mindst, fordi man nu kan se frem til en sommer uden spekulationer om Ronaldos fremtid.
Og dog. For Real Madrid har godt nok noteret udviklingen i Manchester, men det vil ikke afholde dem fra at prøve at stjæle Ronaldo til sommer. Sådan lyder meldingen fra klubbens sportsidrektør Pedrag Mijatovic.
“Vi var klar over, at Ronaldo kunne finde på at forlænge sin kontrakt med United. Men det er jo før set, at en spiller lige pludselig vender på en tallerken. Lad os nu se, hvad der sker til sommer. Det er selvfølgelig blevet en tand sværere at få fat på ham, men jeg vil ikke afvise, vi gør forsøget,” siger Mijatovic til Radio Marca.