Resumé: Hattrick-helten Amad redder United og sænker Southampton

Amad Diallo blev endnu engang redningsmanden for Manchester United i en kamp, hvor holdet aldrig rigtig formåede at have kontrol over bundproppen.
(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
På trods af en historisk dårlig december og en placering som nummer 15 i Premier League, var der optimisme at spore blandt Manchester United-fansene forud for dagens kamp, hvor United tog imod The Saints på Old Trafford.

For efter to imponerende præstationer i det nye år mod Liverpool og Arsenal var der tegn på, at United igen tog skridt i den rigtige retning.

Men dagens modstander var af en helt anden karakter, og Rúben Amorims mandskab skulle derfor bevise, at det ikke kun kunne sætte sig op til de store kampe, men også mod noget mindre frygtindgydende modstandere.

Et hjørnespark snak United igen

Kampen begyndte i et meget lavt tempo, og Manchester United, der ellers havde til opgave at vise den gejst, vi havde set i de seneste to opgør, formåede ikke at true sydenglændernes mål fra start. I stedet var United passive, præcis som vi havde set dem gennem hele december måned.

Manchester United viste for første gang tænder efter 20 minutters spil. Rasmus Højlund opsnappede en dyb bold på venstresiden og fandt Alejandro Garnacho tæt på ellevemeterpletten. Argentineren burde have bragt United foran, men han sendte bolden forbi mål.

Kampen levede generelt mere op herfra. Både Manchester United og Southampton kunne derfor nemt være kommet på scoringstavlen flere gange, men slutproduktet manglede.

Southamptons 18-årige stortalent, Tyler Dibling, skabte gæsternes største chance for at bringe gæsterne foran. Han snød Lisandro Martínez og tvang André Onana i aktion to gange for at redde United. En ripost på Diblings afslutning gav nemlig Southamptons Fernandes muligheden for at score, men portugiseren var heller ikke skarp nok.

Kort før pausen skulle kampens første mål falde. Som så ofte før havde United svært ved at afvise et hjørnespark. Bolden dumpede ned i ryggen på Manuel Ugarte og hoppede ind bag André Onana i målet.

Gæsterne kunne dermed fortjent gå til pause med en 1-0-føring.

Amad redder dagen

Manchester United ligede ikke et hold som havde fået meget skældud i pausen – i så fald var det i hvert fald ikke hvad der skulle til. Southampton satte sig nemlig på det meste af spillet fra anden halvlegs start.

En gigantisk chance blev dog serveret for den indskiftede Antony efter en times spil. Garnacho fandt den helt frie brasilianer på bagerste stolpe, der desværre ikke formåede at dirigere bolden i et ellers næsten tomt mål.

Herfra var det dog, Manchester United som greb taktstokken.

Amad Diallo havde en svær dag og lykkedes ikke med meget, men den unge ivorianer fortsatte ufortrødent med at udfordre. Det gav pote efter 82 minutter, da han fandt sig selv alene mod fire Southampton-spillere. Selvom det ikke var de mest elegante driblinger, formåede han alligevel at komme forbi og sende bolden i mål ved det korte hjørne.

Men Amad var langt fra færdig med at trylle. Kort tid efter spillede han selv bolden til Christian Eriksen på kanten af feltet, som flot løftede den ind i feltet, hvor Amad Diallo kom flyvende ind i bolden, scorede til 2-1 og afgjorde kampen.

Og hvem andre end Amad Diallo skulle snøre sækken til sidst? Harwood-Bellis tøvede i Southamptons forsvar og forærede Amad Diallo sit første hattrick i Manchester United-trøjen.

Amad Diallo og Manchester United sikrede sig dermed sejren og de tre point til sidst i en kamp, hvor United aldrig rigtig formåede at have kontrol over begivenhederne.

Kampfakta

Manchester United – Southampton: 0-1

0-1: Manuel Ugarte (selvmål) (43′)
1-1: Amad Diallo (82′)
2-1: Amad Diallo (90′)
3-1: Amad Diallo (90+4′)

 

1 kommentar
  1. Pyha da da….det var ikke kønt at se på, små 80 minutters mavepine og så pludselig ca 10-12 minutters champagne bold med en ellers uskarp Amad som den store maestro på banen…mål gør noget ved selvtilliden og ikke mindst troen på tingene.

    MOTH kan jo kun blive Amad med et ægte hattrick, havde ellers ikke de store positive ting at sige om hans lunkne indsats indtil da, men hans gåpåmod er i en klasse for sig selv og det gave bonus til sidst.

    Ellers en del virkeligt skuffende indsatser idag.

    Yoro blev direkte overmachet af den lille driblekonge konstant, det må han lære af, næj han var arbejde Idag, men han skal også lære at sætte sig igennem fysisk.

    Jeg savnede Maguires konsekvente indhreb op i banen når han bryder bolden i modstanderens opspil, De Ligt har ikke den samme timing men slap ok fra det idag

    Licha forsøgte også at støde frem og bryde bolden, men blev sat noget så grundigt af Dibling der bare vendte på ham og løb direkte ned og fremtvang en god redning fra Onana, som så tilgengæld var super heldig med at returen blev banket lige i brystet på ham efterfølgende.

    Mazraoui var under par men også på en uvant position så han er tilgivet for sin præstation idag.

    Mainoo så underligt langsom ud idag, var helt usynlig og helt forståeligt flået ud i pausen, ringe indsats.

    Ugarte kæmpede bravt men fik aldrig fat og hans afløser Collyer spiller sig tættere og tættere påmen startposition, især hvis ikke Mainoo stepper op meget snart igen, der er god energi og vilje i unge Collyer, han løser opgaverne uden for mange svipsere undervejs.

    Bruno var ikke rigtig på beatet idag, under par præstation.

    Højlund skuffende indsats igen, hvis ikke han begynder at vise noget mere meget snart går Zirkzee forbi han i startopstillingen, hollænderen gjorde en forskel igen da han kom ind, stærkt indhop.

    Antony er simpelthen dødvægt idag, den afbrænder siger alt om hans tid på Old Trafford, der mangler simpelthen output overalt, han har vist noget defensiv power på det seneste, men come on, han bliver indskiftet for at ændre det offensive udtryk, glem det, han må og skal videre nu.

    Jeg lider med Garnacho, jeg ønsker virkelig at han skal lykkes under Amorim, han viser den rigtige attitude nu, det er godt, nu skal han have lidt mere tur i den.

    Eriksen viser præcis hvorfor han skulle ind, gude pasning til Amad, rette temperatur og rette skru i bolden, bare smukt.

    Vi vinder til sidst, får lidt afstand til stregen, havde vi tabt til bundproppen ville alle alarm klokker bimle og bamle i min verden….så galt gik det ikke.

    Amorim jeg stoler på dig, men hold nu kæft hvor har du meget at arbejde med fremadrettet.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Startopstilling: Amad vender tilbage

Næste artikel

Afgiv din karakter til hattrickhelten og resten af holdet her

ANNONCE