Manchester United og Coventry City mødtes i dag for første gang siden et liga cup opgør i 2007. Og før det var klubbernes seneste møde i Premier League, inden sidstnævntes nedrykning i 2001.
Samtidig var det deres første møde i FA Cup siden 1987, hvor Coventry City vandt opgøret 1-0 og siden slog Tottenham Hotspur 3-2 i finalen.
En finale mod Manchester City var nu på spil for begge mandskaber, med United i favoritrollen mod Coventry fra den næstbedste række.
Coventry ankom dog til kampen i fin form og håbede på at overraske. Ledet af den tidligere Manchester United-spiller Mark Robins.
Kontrolleret start med trusler på kontra
United påtog sig med det samme favoritrollen og var meget på bolden. Hele 76% boldbesiddelse havde man i den første halve time af kampen.
Overtaget gav pote efter 23 minutter, hvor Scott McTominay fandt Alejandro Garnacho i højresiden. Argentineren holdt fast i den i et par sekunder, mens Diogo Dalot kom flyvende i et overlap og fik den på det helt rigtige tidspunkt.
Den gode timing fortsatte med Dalots flade indlæg, der røg forbi keeperen og ramte McTominay ved bageste stolpe. 1-0.
Coventry kom herefter bedre med, og første halvlegs bedste mulighed kom efter 39 minutter. Her var Josh Eccles pludselig alene igennem i deres højre side og forsøgte et fladt indlæg.
Ellis Simms kom på bageste stolpe og forsøgte at kopiere McTominays åbningsmål. Men Dalot fulgte godt med og afværgede med en glidende tackling.
Efter en fin periode for Coventry kom Dalot frem i højresiden, hvor det lignede, at forsvaret troede, at han var offside. Flaget blev dog nede, og han spillede den skråt tilbage til Rashford, der testede keeperen med en afslutning højt i målet.
Det efterfølgende hjørnespark fra Bruno Fernandes lå lige i panden på Harry Maguire, der var helt fri og sendte bolden i mål til 2-0. En mavepuster til Coventry, der ellers var kommet bedre med i kampen.
Kollaps i anden halvleg
Kampen fortsatte med at bølge frem og tilbage, hvor begge hold skiftedes til at være på bolden og tage initiativet.
United fik gevinst med en 3-0 scoring efter en time, hvor Marcus Rashford udfordrede fra venstrekanten, men ikke fik bolden med sig.
Bruno Fernandes kom nu til og overtog bolden, og hans afslutning med venstrebenet ramte et støtteben på vej mod målet og snød keeperen. 3-0.
Nu drømte United og klubbens fans nok om en rolig og kontrolleret afslutning på kampen. Men sådan skulle det ikke gå.
Kantspilleren Fabio Tavares havde ikke engang været på banen i 10 minutter, da han i det 71. minut udfordrede fra højresiden og fandt Ellis Simms i feltet. Hverken Casemiro eller Maguire var i nærheden af ham, og med skinnebenet sendte han den ind bag Onana.
Kort efter havde indskiftede Antony bolden i et angreb og fik Dalot med i et overlap. Men brasilianeren forsøgte selv med sin forudsigelige signaturafslutning med venstre efter en dribling ind fra højre, og Coventry slog kontra.
Angrebet endte hos Callum O’Hare, der afsluttede udefra og ramte Wan-Bissaka, der vendte ryggen til i skudøjeblikket. Bolden fløj op i en stor bue og snød Onana i målet.
Pludselig stod den 3-2, og United virkede mere og mere nervøse. Indskiftede Victor Torp havde også et glimrende skud fra kanten af feltet efter 85 minutters spil, men Onana reddede flot.
I 3 minutters overtid fik Coventry et straffespark, da Wan-Bissaka ramte bolden med en udstrakt arm. Haji Wright eksekverede let det efterfølgende straffespark, mens Onana sprang den forkerte vej. Som han desværre har fået for vane.
Forlænget spilletid med to skud på overliggeren
United tog det første gode forsøg i den forlængede spilletid, da Bruno Fernandes ramte overliggeren efter et fint opspil. Men ellers var rollerne fra første halvleg fuldstændig byttet om med Coventry i boldbesiddelse og United i forsøg på at ramme dem på kontra.
United havde svært ved de simple ting som at spille den ud fra forsvaret, og det resulterede for ofte i lange bolde, hvor man smed bolden væk for let. Begge hold undgik dog at få flere mål imod sig.
I anden halvleg af den forlængede spilletid var det så Coventry, der ramte overliggeren. Ellis Simms overmatchede Wan-Bissaka på fysikken og kom til afslutning fra kort afstand efter 115 minutters spil. Endnu en ringe aktion fra Wan-Bissaka.
I overtiden af den forlængede spilletid fik Coventry en mulighed op ad deres venstre side, hvor Haji Wright blev spillet fri. Han fandt herefter danske Victor Torp, og så stod den 4-3. Troede de fleste nok.
Et VAR-tjek viste dog, at Haji Wright lige akkurat var offside, selvom Wan-Bissaka hang bag forsvaret og næsten ophævede offside-fælden.
Straffesparkskonkurrence
United startede med at sparke i straffesparkskonkurrencen, hvilket statistisk er at foretrække. Men Casemiro brændte sit forsøg midt i målet.
Imens startede Coventry med at sende Onana den forkerte vej på begge sine to første spark, og det lignede, at Coventry ville tage billetten til finalen.
Som dansker er det måske interessant, at målscorerne på de to spark var den tidligere SønderjyskE-angriber Haji Wright og det tidligere FC Midtjylland-talent Victor Torp.
Callum O’Hare havde allerede scoret i kampen, og han skulle nu sparke Coventrys tredje forsøg. Men denne gang valgte Onana den rigtige side og parerede flot skuddet helt ude ved stolpen.
Imens var Casemiros afbrænder blevet fulgt af sikre scoringer fra Diogo Dalot, Christian Eriksen og Bruno Fernandes, og Ben Sheaf sørgede med sit næste spark for, at Onana igen sprang den forkerte vej. Men Sheaf evnede ikke selv at ramme målet, og dermed var der matchbold til United.
Rasmus Højlund gik nu til pletten som den tredje danske skytte på Wembley. Og selvom keeperen valgte den rigtige side, var Højlunds spark placeret så hårdt og yderligt, at United vinder kampen og går videre til finalen mod Manchester City.
Det er begge klubbers anden FA Cup finale i træk.
Spørgsmålet er, om United-fans er ramt af eufori over dette resultat. Det lignede i hvert fald ikke, at spillerne var det. Og som holdet kollapsede i dag, bliver det nok også svært i finalen. Rigtig svært.
Højdepunkter fra kampen kan ses nederst i artiklen.
Kampfakta
Coventry City – Manchester United: 3-3 (2-4 efter straffespark)
0-1: Scott McTominay (23′)
0-2: Harry Maguire (45′)
0-3: Bruno Fernandes (59′)
1-3: Ellis Simms (71′)
2-3: Callum O’Hare (79′)
3-3: Haji Wright, straffespark (93′)
Av av av og atter av….er bare glad for at jeg havde klippet negle, også på tæerne, inden kampen…puha
Men allerførst, kæmpe respekt og hatten for Mark Robins mandskab, hvis bare vores rødklædte primadonnaer havde halvt så meget gejst og vilje som de “blåblusede City” drenge ville tingene se meget anderledes i den røde del af Manchester.
Coventry fortjente at vinde kampen og få finale pladsen i min optik.
Det store spørgsmål er nu hvordan pokker United kunne sætte en stensikker 3-0 føring over styr….
Det var tydeligt for alle at se Robins foretog nogle ændringer og indskriftninger som ændrede kampen i 2.halvleg…til Coventrys fordel.
En ting er at vi spiller fint og dominere 1.halvleg men vi må lige huske at Coventry ikke engang er tophold i Championship, så det ville være mærkeligt andet.
Men kollapset….uha det så godt nok grimt ud, selvfølgelig skal der også held til at vende 0-3 til 3-3, sådan er det, men hvad gør EtH på linjen, hvad er hans modtræk til Robins udspil…?
Især efter 2-3 reduceringen mangler jeg at se noget fra EtH….især fordi vi alle ved hvad der skete mod både Brentford og Chelsea fornyligt…scoringer dybt inde i overtiden som kostede sejren..
Nå men vi vinder med lodder og trisser og lidt VAR hjælp og er i finalen.
Men mod de “rigtige lyseblå City drenge” skal der en helt anden tilgang til hvis vi skal turde håbe på revanche fra sidste sæson….det bliver sgu mere end svært.