(Photo by Naomi Baker/Getty Images
Den sidste mandagskamp i en mandagskampsfyldt Premier League-sæson for Manchester United fik i aften sin ende, da Manchester United fik besøg af Brentford i en rematch af 1-3-kampen fra september.
I september fik Benjamin Sesko hul på bylden, og selvom United tabte kampen, var det starten på en bedre periode under Amorim, hvor United vandt de næste tre kampe.
Brentford kæmper – ligesom Manchester United – om en plads i et europæisk ligaspil. For The Bees er det om Europa League, hvor det i Uniteds tilfælde, er Champions League.
Matheus Cunha var ikke med for United for første gang i en lang periode, men gode nyheder var det, at Patrick Dorgu var med i truppen igen, efter han gik ud skadet på The Emirates i januar.
Blandet første halvleg
I fraværet af Matheus Cunha, var det Amad der tog plads på venstrefløjen. Hvis man var i tvivl, om det var en nedgradering eller ikke, så skulle man ikke vente længe.
Allerede efter blot to minutter, tog Bruno Fernandes og Kobbie Mainoo fat i opgøret. Bruno fandt Mainoo i fremmarch og efter alskens finurlige driblinger og skudmulighed, fandt Mainoo en helt fri Amad.
Trods et nærmest frit mål, fandt Amad en måde at formøble chancen på. Han ramte nemlig en Brentford-spiller, der stod på stregen.
Bruno Fernandes har en rekord, han skal hente og efter syv minutter, var han tæt på at være blot én assist fra en tangering af rekorden.
Et kort taget hjørnespark til netop portugiseren blev sendt i feltet, hvor den tilbagevendte Harry Maguire kom først på bolden. Det var i sekvensen decideret uheldigt, at United ikke fik passeret Kelleher på stregen.
Hvis Brentford ikke var blevet advaret, så gik den ikke længere. Et United-hørnespark, som Bruno Fernandes sendte langt om bagerst i feltet, endte hos Maguire, der stod klar til at sende bolden tilbage i farezonen.
Casemiro stod – naturligvis – klar til at sende bolden de sidste par meter ind over stregen til en yderst fortjent 1-0-føring.
Umiddelbart efter, begyndte Brentford at røre på sig. I en kontrasituation, fik United sendt for mange afsted, og da Casemiro så gav bolden til de blåklædte, blev det hurtigt farligt.
Heldigvis for United, kom Luke Shaw delvist i vejen for en ellers helt fri Igor Thiago.
Kort efter var den gal igen, da Dalot blev fanget højt oppe i banen. Efter fint småspil af Damsgaard måtte Senne Lammens finde en flot parade frem og holde Brentford fra scoring.
Som halvlegen skred frem, kom der mere ro på tingene. I hvert fald på det chancehav, som starten af kampen underholdte os med.
Efter 35 minutter var Brentford igen tæt på at kunne udligne. United fik ikke presset ordentligt på midten, og så blev Igor Thiago sendt afsted. Brasilianeren tøvede for længe, og så nåede United-forsvaret tilbage og fik desarmeret truslen.
Kort efter udspillede sig en lignende situation, hvor Igor Thiago var mutters alene med Lammens, men igen fik angriberen ikke gjort tingene tidsnok, og så fik Ayden Heaven lige akkurat fat i Brentford-topscoreren.
Senne Lammens skulle igen i aktion, da Manchester United-forsvaret ikke fik behandlet et angreb passende. Et indlæg fra Brentford, sendte Lammens ud i fuld figur. Heldigvis for United også med en redning.
Efter en tung periode, hvor Brentford havde styr på kampen, fik Bruno Fernandes pludselig alle tiders mulighed for at sætte sine holdkammerater op til succes.
I en kontra, hvor United fangede Brentford langt fremme, fik Bruno Fernande oceaner af tid til at tage valget melllem Sesko og Mbeumo. Kaptajnen valgte Sesko, og efter en skudfinte smadrede sloveneren bolden stensikkert op i nettaget til 2-0. Noget United havde meget brug for lige inden halvleg.
Tæt anden halvleg
Fra anden halvlegs start gik Michael Carrick tilbage til et – måske berygtet – system. Han skiftede Amad ud og sendte Mazraoui på banen. Mazraoui placerede sig i centerforsvaret sammen med Heaven og Maguire. Det rykkede Shaw og Dalot op på wingbackerne til det udskældte 3-4-3-system.
Efter Uniteds formationsskifte, faldt kampen i underholdningsværdi. Det første kvarter af anden halvleg var ingenlunde lige så chancerig, som man kunne nyde i første halvleg.
Det var først efter næsten 20 minutter af anden halvleg, at United kom frem til noget farligt. Det gjorde de, da Mbeumo blev sendt afsted i dybden.
Desværre har Mbeumo i foråret ikke været i samme gear, som tidligere på sæsonen. Camerouneren fik slet ikke kontrol over bolden, og så kunne Kelleher nemt samle bolden op.
Når United ikke gad at lægge kampen helt på is, begyndte Brentford igen at lugte blod. Efter et godt slået hjørnespark, var Dango Outtara helt fri i bagrummet til en nær 100%-chance. Brentford-spilleren fik heldigvis et helt forkert traf på bolden, og headede bolden i jorden, som hoppede op på træværket.
Med godt 20 minutter tilbage af kampen, satte Shaw sig i græsset og måtte lade sig udskifte. I samme sekvens blev Mbeumo pillet ud til fordel for Mount. Shaw blev erstattet af Yoro.
United omstillede sig til at forsvare kampen hjem, og det kunne ikke gå godt for evigt.
Et relativt ufarligt angreb endte pludselig med at åbne kampen, da Mathias Jensen modtog bolden på Uniteds feltkant. Danskerens knastøre skud blev overhovedet ikke dækket op, og så lå bolden i United-nettet.
Med fem minutter lagt til de ordinære 90, var kampen ikke færdig endnu. Hvis det handlede om at forsvare ved 2-0, blev det ikke mindre ved 2-1.
Efter 96 minutter gad dommer Kavanagh ikke længere, og så brød Drømmenes Teater ud i jubel.
United beholder deres tredjeplads, hvor de røde djævle lægger sig i front af Liverpool med tre point, inden scouserne gæster Old Trafford på søndag.
Med 11 point ned til Brighton på sjettepladsen, kan United i næste runde sikre sig Champions League.
Hmm fire kampe tilbage….heraf tre af dem mod de mest formstærke hold i ligaen, Brigthon, Liverpool og Forest, det skal nok blive tæt.
Alt ved Carrick er næsten perfekt, på nær præstationerne rent spillemæssigt, vi spiller bare ikke godt nok overordnet set, der er alt for store udsving.
Brentford dominerer os på Old Trafford og vi er helt ufattelige heldige med at vinde den kamp.
Jovist vi så virkeligt gode ud de første 10-15 minutter og jeg nåede at tænke hold da op vi lignede det “gamle” United fra gamle dage hvor modstanderne blev kørt over fra første fløjt, men efter scoringen faldt vi i intensitet og Brentford tog teten og kunne nærmest have lukket kampen inden pausen.
Godt set af Carrick med system ændringen i pausen, vi dækkede lige banen langt bedre med det stærkt udskældte 3-4-2-1 Amorim system og fik tildels stoppet Brentfords dominans, dog uden selv at sætte os igennem og kontrollere kampen.
United vinder kampen og er snublende tæt på Champions League nu hvilket var målsætningen.
Men vi spiller altså ikke som et Champions League mandskab, nuvel vi har fået resultaterne og heldet tilsmiler os, tak for det.
Carrick er tæt på at have indfriet kravet, men han er nødt til at vise alle os andre noget mere robusthed i præstationerne generelt.
Selvfølgelig skal United kunne dominerer et teknisk stærkt spillende Brentford mandskab på hjemmebane, vi skal ikke kun satse på omstillinger i sådan en kamp, uanset at vibhar et resultat at forsvare, det duer ikke.på den lange bane.
Nu nærmer transfer vinduet sig og vi skal have en eller to spillere ind på holdet der kan skabe og kreere offensiven udover Bruno, ellers bliver vi for lette at gennemskue, især i Champions League.
Medgiver at både Amad og Mbeumo har haft et formdyk efter AFCON, og Amad ser desværre ikke ud til at trives under Carrick, men det vil selvfølgelig hjælpe på udtrykket hvis de to kan finde formen og niveauet, det er et absolut must.
Endelig havde jeg rent faktisk tid til at se en kamp igen, nøj det var dejligt.
Jeg er stort set enig med TB her, vi burde dominere mere mod “de små hold” og ikke satse på omstillinger, Brentford kunne lige så godt have fået uafgjort hvis ikke vundet.
Jeg har svært ved at se med Amad, måske han skulle sælges ? Jeg ved det ikke helt. Ser i hvertfald frem til Dorgu’s retur, synes han bringer en helt anden energi.
Og så må jeg bare sige, jeg glæder mig virkelig ikke til Casemiro forlader os! 13/14 dueller vundet på banen, 3/4 luftdueller vundet, og 9 clearinger. Manden har lige så mange mål som Mbeumo, et enkelt mere end Cunha og Bruno, og et under Sesko. Han er en konstant trussel i luftrummet. Jeg ved ikke hvem der skal erstatte ham, men personen har nogle sko der skal udfyldes 😅
Christian
Hvis Casemiro var 29-30 år ville jeg give dig 100% ret….han er et monster for tiden.
Men det vil være en dyr lottokupon at satse/håbe på at han næste sæson kan opretholde det tårnhøje niveau han viser lige nu.
Jeg takker ydmygt for at Casemiro fandt sit niveau i sin sidste sæson og derned slutter sine noget svingende fire år på Old Trafford på toppen.