(Photo by Poppy Townson – MUFC/Manchester United via Getty Images)
Solen havde fundet vej til det nordlige London, da Manchester United kickstartede deres Women’s Super League-kampagne efter en lille måneds pause.
United havde i den grad brug for pausen, da holdet bøvlede med utallige skader til profiler. Det afspejlede sig også gevaldigt på banen, hvor United i de tre kampe inden pausen måtte gå fra banen som taber i alle tre. Først mod Bayern i Champions League-kvartfinalerne, så mod City på Old Trafford og så Bayern igen.
I marts tabte United finalen i den lille pokalturnering og røg ud i FA Cuppen. Begge gange, var Chelsea modstanderen.
Derfor var det et United-hold, der skulle finde takterne igen.
Med et Arsenal-hold, der mangler at spille fem kampe i WSL, kan United ikke vide sig sikre på noget som helst.
City fører ligaen med 49 point. Chelsea er stadig med i titelkampen, men hvis City får point i næste uge, kan Chelsea ikke nå dem. De blå fra London er seks point bag City, og der resterer blot to kampe.
Arsenal er matematisk stadig en del af ræset i og med, at de mangler tre kampe mere, men det kræver, at City smider mange point. United er treer, men er blot ét point foran Arsenal på trods af, at de har spillet tre kampe mere end The Gunners.
Drømmen lever betinget
Der var gode nyheder i startopstillingen, hvis man er United-tilhænger. Ella Toone var endelig tilbage efter en lang skadespause. Uniteds engelske stjerne startede på bænken, men hun fik comeback i 63. minut, da hun kom ind for Lea Schüller.
Det var næsten det eneste positive for United. Der var nemlig rigtig meget rust. Flere gange brugte United-spillerne energi på at slå ud med armene over holdkammeraterne i stedet for at ramme dem med gode afleveringer.
Tottenham styrede kampen fra ende til anden. Det var først, da Melvine Malard og Ella Toone kom på banen, at Manchester United begyndte at røre på sig.
Og United kunne pludselig lugte blod. Der var flere gode chancer, men oplagte muligheder kom der aldrig nogen af. Ikke til United.
Det kom der til gengæld til Spurs. De hvidblusede fik dog aldrig skovlen under Phallon Tullis-Joyce. Uniteds amerikanske målmand måtte også se sig reddet af Tottenhams uhyre ineffektive angreb.
På nærmest frie mål, fik Tottenham på en eller anden måde formøblet chancerne. United-keeperen fik også hænderne på meget, og havde hun ikke været på banen, var Uniteds Champions League-drømme sandsynligvis helt væk.
Det blev nenmlig aldrig til mere end chancer og mange brændte af selv samme.
0-0 på Tottenham Hotspur Stadium.
Marc Skinner sagde efter kampen i München, at det krævede lutter sejre for at have en chance for at spille Champions League igen.
Selvom det blot blev til ét point, så er United stadig foran Arsenal. Arsenal skal stadig have point i de kampe, de mangler. Det er ikke nødvendigvis en garanti, at de får point.
Kigger man på de kampe, Arsenal skal spille, så virker det alt andet lige ikke oplagt, at de ikke vinder. Det er midterhold og nedrykningstruede klubber, som Arsenal skal duellere mod.
Uniteds redning kan blive, at Arsenal stadig er med i Champions League. Fokuserer de mere på Champions League, kan der altid ske sjove ting i fodbold.
For nu ligner det, at United må nøjes med nationalt fodbold, når 2026/27-sæsonen slår dørene op.