(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
I kampens indledning bølgede det frem og tilbage. Efter 15 minutter kom United på tavlen, da Fernandes satte et skarpt indlæg ind mod Maguire, der lå på lur i Chelsea-feltet. Men meget symptomatisk for sæsonen blev målet underkendt. Maguires skulderparti blev fanget af VAR.
Efter 24. minutters spil var det Chelsea, der var tæt på, da Reece James fyrede et tørt hug af fra distancen. Dog kom stolpen i vejen. Kort før pausen var Onana tæt på at kokse i det, da han gav en retur efter en afslutning fra distancen. Heldigvis for Onana blev returbolden misbrugt, og dommeren markerede i øvrigt for offside.
Mandskaberne kunne gå til pause ved stillingen 0-0.
Anden halvleg var 15 minutter gammel og så gik det galt. Eller næsten. Onana hægtede Madueke inde i feltet, dommeren pege på pletten. Ligesom tidligere blev dommen underkendt, og Onana og hans holdkammerater kunne ånde lettet op.
Og så kom kampens første mål. I det 71. minut fandt Reece James med et skarpt indlæg Cucurella, der havde fundet en gunstig position i feltet, og venstre backen kunne pande hjemmeholdet i front med et hovedstød.
Og bare få minutter efter var Madueke ved at afgøre kampen, da han blev spillet fri foran målet, men den engelske kantspiller overplacerede chancen.
United fandt aldrig rigtig rytmen i kampen. Amorim lavede nogle få udskiftninger, men lige lidt hjalp det.
Chelsea ender med at trække det længste strå og vinder 1-0.
Pinligt. Vi havde intet at komme med. Spild af tid at se det her hold spille. Det mest underholdende ved en Manchester United-kamp er – som altid – at overvære vores kære målmand. Han er altid garant for et par festlige indslag.
Tarvelig opdækning af Garnacho ved målet. Han er lige kommet på banen med friske ben, men kan simpelthen ikke finde den ringeste interesse fot at forsvare sit hold.
Tilgengæld stor respekt til Bruno Fernandes for at dedikere sine bedste fodboldår til det her hold. Det aftvinger unægteligt min respekt. Vi er bare slet ikke gode nok til den her liga.
Jeg læser folk herinde skrive at det umuligt kan blive værre herfra. Jeg er ikke så sikker. Så godt som hver sæson de sidste tolv år, er den nye sæson blevet værre end den forrige. Hvorfor ikke igen? Hvis (og Gud forbyde det) Bruno Fernandes bliver langtidsskadet i næste sæson, eller bare daler fra sit tårnhøje niveau, så bliver det spillemæssige udtryk markant værre. Hvor utroligt det end er at forestille sig.
Thomas skrev tidligere at tilliden til Amorim er ved at være tyndslidte. Meget svært at være uenig i, efter min mening. Manden er helt sikkert en dygtig træner, det har han bevist i Portugal. Og et sympatisk menneske. Men jeg tror desværre ikke på projektet. Det står for egen regning. Men jeg tror det er et dårligt match. Både hvad angår taktikkens brugbarhed i Premier League. Jeg forholder mig skeptisk til om den her uortodokse taktiske tilgang er konkurrencedygtig. Og så tvivler jeg på om han har den tyngde som lederfigur der skal til. Jeg tager med stor glæde fejl. Men han er desværre den træner i rækken jeg har haft allermindst fidus til.
Hvis ledelsen tror på ham, så lad ham da endelig fortsætte en rum tid endnu. Men hvis han ikke kan få spillerne til at præstere bedre, så har jeg meget svært ved at se hvordan vi skulle kunne finde hele tre andre hold der dårligere end os i næste sæson. Og hvad så? Hvis vi ligger og roder med nedrykning 10, 15, 20 kampe inde i den kommende sæson, hvad tænker i så man bør gøre?