Reus bliver i Dortmund

Marco Reus lægger låg på rygterne, der sender ham til Manchester United.

Dortmunds Marco Reus skal ingen steder, når transfervinduet åbner til sommer. 

Sådan lyder den utvetydige melding fra den tyske landsholdsspiller, der ellers er blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United. 

– Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg spiller for Dortmund næste sæson. Der er ingen grund til, at jeg bliver ved med at understrege, hvor godt jeg har det her, siger Reus til Kicker. 

Marco Reus fik sin fodboldopvækst i Dortmund, før turen gik til Ahlen og Borussia Mönchengladbach. 

I 2012 blev offensivspilleren hentet hjem til Westfalenstadion, hvor han siden da har nydt stor succes. 

Forrige artikel

"Hans ansættelse er nært forestående"

Næste artikel

Avis: Ferdinand færdig i United

ANNONCE