Rige kinesere vil lokke Park

Guangzhou Evergrande er i færd med at opruste til den nye sæson, og efter de netop har gjort argentinske Dario Conca til den fodboldspiller i verden der…

Guangzhou Evergrande er i færd med at opruste til den nye sæson, og efter de netop har gjort argentinske Dario Conca til den fodboldspiller i verden der tjener tredjemest kun overgået af Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, så har de nu kastet deres sultne øjne på Ji-Sung Park.

Idet Ji-Sung Parks kontrakt med Manchester United udløber efter den kommende sæson har spekulationen gået på om hvorvidt den arbejdsivrige koreaner får forlænget med englænderne, eller om han må søge nye græsgange. Den 30-årige midtbanespiller har udtrykt sit ønske om at blive flere gange, men måske et vanvittigt kontrakttilbud fra Kina kan få ham til at overveje det en ekstra gang.

Guangzhou Evergrande vil nemlig betale Ji-Sung Park det dobbelte af hvad han tjener i United for at pakke sin taske og rejse mod øst. Det er rundregnet en årlig indtjening på £7 millioner pund, ifølge rygtet.

”Klubejer, Xu Jiayin, har sagt, at han vil gøre alt hvad det kræver for at hente Park til holdet. En aftale har dog hidtil ikke været mulig at indgå, da Park gerne vil blive hos sin nuværende arbejdsgiver,” siger Guangzhous boss Lee Jang-Soo til Beijing Times.

Ji-Sung Park fortalte Sunday Mirror i weekenden, at han ikke ser nogen grund til at skifte fra Manchester United.

”Der er ingen sandhed i de rygter der sender mig væk fra United. Jeg vil blive her, og jeg ser ingen grund til at skifte. Jeg vil selvfølgelig gerne blive her resten af min karriere – hvorfor ikke? Det er den bedste klub i verden.”

Forrige artikel

Dimitar er ikke nede over CL-finale

Næste artikel

Ferguson: Gibson svæver i uvished

ANNONCE