Rio krævede bonus

Rio Ferdinand krævede aldrig 120.000 pund i ugeløn ifølge avisen, til gengæld krævede han at en lyalitetsbonus blev udbetalt, da han vendte tilbage til…

Rio Ferdinand krævede aldrig 120.000 pund i ugeløn ifølge avisen, til gengæld krævede han at en lyalitetsbonus blev udbetalt, da han vendte tilbage til grønsværen i september sidste år.

Oprindeligt skulle Ferdinand have fået tildelt sin loyalitetsbonus – på et beløb omkring én mio. pund – i sommeren 2004, men da Rio sad ude med dopingkarantæne og alligevel fik fuld løn, valgte klubben ikke at opfylde den betingelse.

Rio Ferdinand mente dog han havde god ret til at få udbetalt sin bonus, og krævede den således udbetalt, da han endelig vendte tilbage mod Liverpool. Det skal have gjort Uniteds ledelse chokeret og være grunden til, at man straks indledte nye forhandlinger med Ferdinand – forhandlinger som på grund af den bonus altså blev trukket ud i det uendelige indtil en løsning blev fundet.

I den forløbne uge satte Ferdinand så endelig sin signatur på en kontrakt, mens London-drengens topagent Pini Zahavi angiveligt har fået sig en lang næse. I forbindelse med Uniteds relativt nye politik omkring agenter, fik han nemlig ingen penge for de utallige forhandlingsmøder, han var til med klubben…

Forrige artikel

United-stjerner til København

Næste artikel

Fergie fortsat tavs

ANNONCE