Rio langer ud efter Pogba

Rio Ferdinand kritiserer Pogba og Jesse Lingard, efter en video på Instagram, hvor de to kammerater danser rundt i omklædningsrummet på Carrington.

Forleden postede Paul Pogba en video på Instagram, hvor ham og Jesse Lingard danser og hygger rundt i omklædningsrummet på Carrington. Det er ikke noget, der er faldet i god jord hos United-legenden Rio Ferdinand.

– Jeg går ind for, at man skal have det sjovt. Jeg føler også, at en del af Pogbas karisma er, at han er en glad fyr. Det vil jeg ikke tage fra ham. Jeg har kritiseret Arsenal-spillere, når de har lavet det nummer, så jeg skal også gøre det, når det er United-spillere.

– Hvis det var mig, så ville jeg se på klubbens nuværende situation. Jeg ville tænke over, at vi ligger nr. fem og kæmper for at kvalificere os til Champions League, og der er ikke kommet titler i hus endnu. Jeg ville holde lav profil, indtil målene var nået.

– Jeg ville helt sikkert være den første, der smed videoer ud på sociale medier, hvis vi vandt pokalen eller ligaen. Men det handler om timing, siger englænderen til BT Sport.

Ferdinand slutter med at sige, at hvis Sir Alex Ferguson stadig var manager, så var de ting ikke tilladt på nuværende tidspunkt i sæsonen.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Hull City

Næste artikel

Wem-ber-ley! Kom med på Wembley og se liga cup finalen!

ANNONCE