Rio: Smalling skal hæve niveauet

Rio Ferdinand skriver i sin blog hos London Evening News, hvilke fem ting José Mourinho skal gøre anderledes for at få større succes.

Manchester United har kun vundet en af deres seneste syv kampe i Premier League, og er på nuværende tidspunkt syv point fra en plads i top fire.

Rio Ferdinand, der har vundet Premier League seks gange, menes at vide, hvad José Mourinho bør gøre anderledes, hvis situationen skal ændres.

– Jeg synes, at Carrick bør spille mere. Han kan sætte de offensive spillere hurtigere og mere præcist op end nogen anden i truppen, skriver Ferdinand i sin blog hos London Evening News.

Henrikh Mkhitaryan skiftede i sommers fra Borussia Dortmund til Manchester United, men efter en skade i en landsholskamp, har armeneren ikke fået spilletid for klubben.

– Jeg ved ikke, hvad der er sket med Mkhitaryan. Er der nogen, der ved, hvor han er? Alle siger, at han er klar, og træner godt, men du ser ham ikke i en Manchester United trøje.

– De betalte Dortmund 26 millioner pund i sommers, og for det beløb vil jeg rent faktisk gerne se ham spille fodbold!

Sidste sæson kaldte Ferdinand Chris Smalling for et “bæst” og roste ham for hans præstationer. Han har dog ikke leveret på samme niveau hidtil i indeværende sæson.

– Hvis Smalling vil indfri sit potentiale, er han nødt til at blive den dominerende centrale forsvarsspiller i denne sæson. Især nu, hvor Eric Bailly er ude med en skade de næste par måneder.

Rio Ferdinand er heller ikke tilfreds med sin tidligere klubs præstationer foran mål.

– Ibrahimovic har kun scoret én gang i de sidste ti kampe, og holdet må få ham ud af denne rille. Men han er en erfaren spiller, og ved hvad han skal gøre. Det vil ændre sig på et tidspunkt. De skal bare sørge for, at det sker nu fremfor senere.

– Manchester United havde 37 skud i 0-0 kampen mod Burnley sidste weekend, hvilket er rekord i en ligakamp siden 2003-04 sæsonen. De er nødt til at blive mere kliniske foran mål.

United møder i morgen Fenerbahce på udebane i Europa League.

– Er de mere kliniske på torsdag bør de let vinde over Fenerbahce i Europa League, slutter Ferdinand.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rojo: Vi er på vej mod topformen

Næste artikel

Mourinho forklarer Schweinsteiger-comeback

ANNONCE