Mourinho forklarer Schweinsteiger-comeback

I mandags kunne man til manges forbløffelse se Bastian Schweinsteiger træne med resten af førsteholdet. Mourinho forklarer her, hvorfor Schweinsteiger igen træner med.

I sommers fik Bastian Schweinsteiger at vide, af José Mourinho, at han ikke var en del af Manchester Uniteds fremtid, og frit kunne skifte klub. Tyskeren valgte dog at blive i klubben, og i mandags blev flere forundret, da man kunne se den tidligere landsholdsspiller træne med førsteholdet igen.

På dagens pressemøde foran for Europa League kampen mod Fenerbahce, forklarer Mourinho, hvorfor Schweinsteiger igen er en del af træningen efter ellers at være blevet ekskluderet fuldstændigt fra truppen.

– Det er en beslutning vi har taget, fordi vi er i en periode af sæsonen, hvor det er rigtigt svært at træne med alle i én gruppe, forklarer Mourinho under pressekonferencen.

– I øjeblikket træner spillerne i seperate grupper efter en kamp for at restituere. Gruppen er derfor på 13 eller 14 spillere fremfor 23 eller 24 – og med skader er vi måske helt nede på 10 eller 11.

– Tit tager vi de unge drenge op fra akademiet for at træne i en gruppe med det perfekte antal spillere. For eksempel vil spillerne, der spiller her i Istanbul ikke træne med resten af holdet på fredag. Det er normal rutine.

– Når du ser på den måde Bastian [Schweinsteiger, red.] professionelt har trænet med fitnesstræneren, synes vi det er en human beslutning, en professionel beslutning, at bringe ham tilbage til holdet.

– Han vil være meget bedre forberedt, og i meget bedre form, hvis hans fremtidige beslutning bliver at forlade klubben, og han vil være parat til at spille, hvis han bliver hos os.

– Det giver os endnu en mulighed. I øjeblikket har vi ikke nogen problemer på midtbanen ligesom vi har i forsvaret, men får vi problemer på midtbanen vil det give os endnu en mulighed. Det er en human beslutning, der vil være godt for gruppen. Det er positivt for os og for ham.

På trods af, at Schweinsteiger igen træner med førsteholdet, er han altså ikke rejst med resten af holdet til Tyrkiet, da han ikke er registreret i truppen til Europa League.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rio: Smalling skal hæve niveauet

Næste artikel

Optakt: United-Fenerbahce

ANNONCE