Luis Nani kan være på vej til Serie A i jagten på spilletid.
Således skulle AS Roma være interesserede i at tilknytte den 26-årige portugiser på en lejekontrakt for resten af sæsonen med indbygget frikøbsklausul. Det skriver Goal.com, der erfarer, at romerne allerede har taget kontakt til Nanis bror for at høre, om offensivspilleren har mod på at skifte.
Prisen kan dog ende med at skræmme italienerne væk, idet Manchester United angiveligt kræver op mod 25 mio. pund for at slippe Nani, der har kontakt med englænderne indtil 2014.
Samtidig er Nani formentlig ikke være klar til at gå ned i løn. Så sent som i sommer måtte russiske Zenit trække i land med deres tilbud pga. Nanis høje lønkrav. Det selvom Zenit var blevet enige med United om en overgangssum.
Luis Nani døjer i øjeblikket med en skade, men har i det hele taget haft svært ved at tilkæmpe sig en startplads i år.
Flere engelske medier skriver desuden, at Nani er faldet i unåde hos Sir Alex Ferguson, efter han kom op at toppes med reservespilleren David Petrucci i styrkerummet tidligere på sæsonen.