Romano: Grønt lys fra hollandsk duo

De to hollandske landsholdsspillere er ifølge Fabrizio Romano et skridt tættere på at kunne kalde sig Manchester United-spillere.

Foto: Marvin Ibo Guengoer – GES Sportfoto/Getty Images

Den italienske transferjournalist Fabrizio Romano har søndag eftermiddag givet en opdatering på Manchesters Uniteds jagt på henholdsvis Joshua Zirkzee og Matthijs de Ligt.

Romano skriver, at de to hollændere har givet grønt lys i forhold til at blive en del af Manchester United, og at alt er på plads i forhold til løn og provision.

Erik ten Hag har ifølge Romano snakket med de to spillere og skriver videre, at United vil tage de næste skridt i forhold til at lande aftalerne i løbet af de næste dage.

23-årige Joshua Zirkzee har i den forgange sæson tørnet ud for Bologna, hvor angriberen har 11 mål i 34 Serie A-kampe og været en væsentlig faktor for den italienske klubs stærke sæson.

Matthijs de Ligt, der fylder 25 år d. 12 august, har fået i alt 30 optrædener på tværs af alle turneringer for den tyske storklub Bayern München, hvor Zirkzee har spillet som ungdomsspiller.

Både De Ligt og Zirkzee er for tiden i Tyskland med det hollandske landshold til EM, der slutter d. 14. juli.

Forrige artikel

Karakterbogen: Sådan præsterede United-spillerne i EM-kvartfinalerne

Næste artikel

Ruud van Nistelrooy spottet ved Carrington

ANNONCE