Cristiano Ronaldo blev ramt af laserlys både under opvarmningen og i første halvleg, da United i går gæstede Stade de Gerland og spillede 1-1 med Lyon i den første af to Champions League-ottendedelsfinaler.
“Vi indrapportede sagen til UEFA før kampen. Vi bemærkede det under opvarmningen, og UEFA er blevet gjort opmærksomme på det,” siger Sir Alex Ferguson ifølge SkySports.com.
UEFA vil efter at have læst kamp-observatørernes rapport afgøre, hvorvidt sagen skal efterforskes nærmere.