I november signerede Ronaldo en ny aftale med klubben, men det var bare for at dæmpe de stærke rygter om hans fremtid. I hvert fald havde han allerede der planer om at komme væk hurtigstmuligt.
Idéen om et skifte blev nemlig første gang bragt på banen for ti måneder siden, skriver The Guardian torsdag. Kort ind i sidste sæson begyndte Ronaldos agent Jorge Mendes, der har kontakter hos de fleste europæiske giganter at lave lobbyarbejde, så Ronaldo kunne blive solgt denne sommer.
Hvis Guardians historie er sand, er det endnu et bevis på, at Ronaldo rent faktisk vil væk og ikke kun søger ly for mediehysteriet. Sidste kapitel er utvivlsomt endnu ikke skrevet færdigt i denne sag.