Oprindeligt var Ronaldo tiltænkt en plads i truppen til kampen mod nordirske Glentoran, som AIK Stockholm netop har tværet ud i to omgange i UEFA Cup-kvalifikationen.
Årsagen til Ronaldos fravær vides ikke, men det ligger i hvert fald, at portugiseren ikke er til stede og for første gang kan spille sammen med sine to nye legekammerater Nani og Anderson.
Venskabskampen spilles som markering af Glentorans 125-års jubilæum.
Opdatering: Ronaldo bliver hjemme med mindre skade
Cristiano Ronaldo er blevet hjemme i Manchester for at blive klar ovenpå en mindre ankelskade.
“Cristiano er ikke med i truppen på grund af en mindre ankelskade. Han er blevet i Manchester for at forhindre yderligere skade (på anklen, red.).”
“Han vil træne med på fredag og forventes at være klar til søndagens kamp mod Reading,” udtaler Manchester United her til aften.