Ronaldo: Jeg savner de engelske fans

Verdens bedste fodboldspiller savner den engelske liga og især de engelske fans.

Han er verdens bedste fodboldspiller, og det er han blevet kåret til hele fire gange de seneste ni år. Selvom manden har alt og er en af spillets bedste nogensinde, så er nogle Madrid-fans trætte af ham. Han har således måtte lægge øre til flere tilråb de seneste sæsoner.

Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her

Nu taler manden selv om nogle af sine frustrationer over de såkaldte fans. Han savner i denne ombæring engelsk fodbold, hvor han altid kunne mærke opbakningen i medgang og modgang. 

– Jeg er meget glad for at være i Spanien, men nogen gange mangler jeg også England. Du kan ikke bare slette alle de gode minder og øjeblikke, jeg har derfra, siger Ronaldo i et Interview med La Sexta. 

– Jeg bryder mig ikke om, hvordan de (fansene. red)  buher af dig på dit eget stadion. Det burde aldrig være tilfældet, når du altid giver dig 100 % for klubben. Nogle mennesker dømmer hurtigt og kan finde på at pifte af dig, hvis du begår en enkelt fejl. 

– Nogle gange har du bare brug for ekstra support, hvis du er inde i en dårlig periode. Jeg spillede for United i mange år, og der var det helt anderledes. Mentaliteten er bare anderledes der, og der står supporterne altid bag deres spillere.

Cristiano Ronaldo kan lørdag sætte endnu et Champions League-trofæ på hylden, hvis det lykkedes Real Madrid at vinde over Juventus i Cardiff. 

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

Sky: United afviser bud fra Real Madrid

Næste artikel

Rygte: United dropper Griezmann-interesse

ANNONCE