Rygte: United dropper Griezmann-interesse

En yderst overraskende udmelding fra James Ducker fra The Telegraph, der siger, at Manchester United har droppet deres interesse i Antoine Griezmann.

Antoine Griezmann og Manchester United har efterhånden flirtet længe, og det virkede som om, at det kun var et spørgsmål om tid før han blev præsenteret i klubben. Nu kommer der dog yderst overraskende meldinger fra troværdige James Ducker, der arbejder for The Telegraph.

– Mine kilder har konfirmeret, at Manchester United i de seneste par uger har ændret i deres prioriteter, og ikke vil gå efter Griezmann denne gang.

– Skaden til Ibrahimovic har tvunget United til nu at prioritere en 9’er fremfor at købe en 10’er som Griezmann, udtaler James Ducker fra The Telegraph.

– Mine kilder tilføjer, at Griezmann stadig har deres interesse og Manchester United kan ikke udelukke et skifte i fremtiden, men det bliver ikke i denne omgang.

Det virker som et underligt tidspunkt, at disse rygter dukker op på. United har kendt til Zlatan Ibrahimovic’ skade længe, hvorfor problemerne på angrebspositionen ikke burde komme som en overraskelse for nogen.

Atletico Madrid har tidligere i dag fået at vide, at de ikke kan registrere spillere før til januar. Der kan spekuleres i om dette kan betyde, at Griezmann ikke vil forlade klubben, og United derfor selv har startet disse rygter for ikke at tabe ansigt.

BBC, The Times og ESPN melder i øvrigt det samme.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Ronaldo: Jeg savner de engelske fans

Næste artikel

- Griezmann kunne ikke lade Atletico i stikken

ANNONCE