Ronaldo trak Anderson til Manchester

Anderson var jaget af alle europæiske storklubber med respekt for sig selv, da United på ingen tid slog til og sikrede sig det 19-årige supertalent fra FC…

Anderson var jaget af alle europæiske storklubber med respekt for sig selv, da United på ingen tid slog til og sikrede sig det 19-årige supertalent fra FC Porto i maj.

Anderson kunne i princippet vælge og vrage mellem Europas største klubber, men han tøvede ikke, da Manchester United bød 200 millioner kroner. Og en del af grunden til, at Anderson ikke udbad sig meget betænkingstid inden han svarede ja, var Cristiano Ronaldos tilstedeværelse på Old Trafford.

“Det er lang tid siden, jeg først fik besked om Uniteds interesse, men på daværende tidspunkt mente både jeg og min agent, at det var bedre at blive i Porto i stedet for at tage til en storklub som United, hvor presset er enormt. Da de så endnu engang bankede på døren denne sommer, valgte jeg at slå til. Jeg er gode venner med Ronaldo, og han fortalte mig hvilken fantastisk klub United er,” siger Anderson på klubbens hjemmeside.

Den 19-årige playmaker og fremtidige Paul Scholes-afløser har endnu sin officielle debut for Manchester United til gode.

Forrige artikel

What Manchester does today.. The world does tomorrow

Næste artikel

Ritchie Jones udlejet

ANNONCE