Rooney: En ære at tangere Laws rekord

Wayne Rooney er stolt over at have tangeret Denis Laws scoringsrekord for Manchester United.

Wayne Rooney sikrede United tre vitale point i Champions League med sin scoring, der sikrede United en 1-0-sejr over CSKA Moskva. 

Og den 30-årige udskældte angriber var glad for endelig at komme på måltavlen – og ikke mindst at tangere legenden Denis Laws klubrekord på 236 kasser. 

– Denis Law er en legende i klubben og at tangere hans målrekord er en kæmpe ære for mig, siger Rooney til BBC. 

Med sejren har United syv point for fire kampe i gruppespillet. Det var første gang siden 3-0-sejren over Everton, at Manchester-klubben kom på måltavlen i ordinær spilletid. 

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Rooney sikrede sejren mod CSKA

Næste artikel

Van Gaal tilfreds med sejren

ANNONCE