Wayne Rooney og John Terry

Rooney i voldsom indrømmelse: Grim Terry-tackling var med vilje

I en mesterskabsafgørende kamp i 2006 lavede Rooney en meget hård tackling på John Terry.

Manchester Uniteds mest scorende gennem tiden indrømmer, at han med vilje lavede en meget voldsom tackling på John Terry i 2006. En tackling, der efterfølgende sendte den tidligere Chelsea-kaptajn på krykker.

I næste uge udkommer der en Amazon-dokumentar om Rooney, og et af temaerne er det store temperament, den nuværende Derby-manager er kendt for. Et temperament, der på det tidspunkt gik udover Chelsea-anføreren, fordi London-klubben var bedre end United.

– Jeg var så sur over, at de ville vinde ligaen den sæson. Jeg tacklede ham meget hårdt, en af mine knopper sad fast i ham, og han forlod stadion på krykker, siger Rooney til The Mirror.

Kampen på Stamford Bridge endte med 3-0 til Mourinhos blå drenge, og efterfølgende kunne de fejre det andet meget overbevisende mesterskab på stribe. Men John Terry gjorde det altså på krykker.

– Jeg vidste bare, det ville få mig ned, og at det kunne få mig til at koge over, så det var også for at beskytte mig selv, men jeg havde også en følelse af, at hvis vi ikke kunne vinde, skulle de heller ikke nyde det så meget, som de gerne ville, siger han.

Forrige artikel
Mason Greenwood mod Brentford

OldTrafford.dk anbefaler: Genstarts podcast om Mason Greenwood-sagen

Næste artikel
Marcus Rashford mod Burnely

OldTrafford.dk Podcast: Cheer up, son!

ANNONCE