Rooney kæmper for at blive klar

Wayne Rooney har kastet sig ud i en hård kamp for at nå at blive sin skade kvit, inden Newcastle besøger Old Trafford på lørdag. Sir Alex Ferguson udtalte…

Wayne Rooney har kastet sig ud i en hård kamp for at nå at blive sin skade kvit, inden Newcastle besøger Old Trafford på lørdag.

Sir Alex Ferguson udtalte ellers tidligere på ugen, at angriberen ville være klar til tirsdagens Champions League-kamp mod Benfica, men Rooney var end ikke på bænken.

“Wayne var ikke klar. Hvis han havde været på 70 procent, så havde jeg måske taget ham med på bænken,” siger Alex Ferguson ifølge Manchester Evening News.

“Vi ser på det i løbet af de næste par dage, og forhåbentlig er han klar til lørdag, for det er en stor kamp. Danny Welbeck er på vej tilbage, og Chris Smalling fik lidt minutter tirsdag, så forhåbentlig er der en smule lys for enden af tunnelen,” siger Fergie.

Hernandez: Ligaen er vigtigst
Mens Rooney kæmper for at blive klar, så retter Javier Hernandez blikket mod lørdagens kamp – nu er Premier League nemlig det vigtigste, mener mexicaneren:

“Newcastle er virkelig svære, og det er en vigtig kamp i Premier League. Vi bliver nødt til at fokusere på dem, (ikke på Europa, red.) Vores resultater siden City-kampen siger meget om vores styrke. Vi tænker ikke på derbyet. Det er fortid. Vi er meget koncentrerede og arbejder på kun at tænke på Newcastle. Hele Manchester Uniteds historie handler om ikke at give op,” siger “Chicharito”.

Skal du have en ny trøje med Rooney eller Hernandez? Så klik her

Forrige artikel

Jones: Pas nu på, City

Næste artikel

Pardew forudser svær kamp

ANNONCE