Jones: Pas nu på, City

Phil Jones er bare 19 år, men han er en ung herre, der vil frem i verden. Både på fodboldbanen, men også udenfor. Den unge forsvarsspiller sender nu en…

Phil Jones er bare 19 år, men han er en ung herre, der vil frem i verden. Både på fodboldbanen, men også udenfor.

Den unge forsvarsspiller sender nu en advarsel til Manchester City. Selvom Jones er ny i Manchester United, så er han sikker på, at holdet nok skal være at finde helt i toppen af Premier League efter det hårde juleprogram:

“City har gjort det fantastisk i denne sæson indtil videre. Det vil jeg ikke tage fra dem. Men de har nogle svære kampe nu,” siger Jones med reference til Citys hårde kommende program, der starter lørdag på Anfield.

Den kamp går City ind til med et nederlag til Napoli i Champions League i bagagen – et nederlag, der betød, at de lyseblå er afhængige af andre resultater, hvis de skal videre i turneringen.

“Jeg er ligeglad, uanset hvor godt et hold du er, så kan du komme under pres. Det er en svær liga at spille i,” siger Jones ifølge Setanta Sports.

Derfor gælder det om at udnytte de fejl, City uden tvivl kommer til at lave, mener Jones. Det skal gerne bringe United helt i front:

“Det ville være rart at indtage førstepladsen, når vi når jul, men det er ikke altafgørende. I skal ikke afskrive os, selvom vi måske ikke fører i januar.”

Forrige artikel

Simpson har noget at bevise

Næste artikel

Rooney kæmper for at blive klar

ANNONCE