Rooney langer ud efter pressen

Wayne Rooney er træt af konstant at blive rakket ned på af de engelske medier under VM.

VM i Brasilien har langt fra været nogen dans på roser for Wayne Rooney, der udover et nederlag i Englands første kamp har været udsat for massiv kritik i den engelske presse. 

Senest spekulerede flere medier i, om Rooneys plads i startopstillingen var i fare, efter han trænede med reserverne i går. Nu tager den 28-årige englænder dog til genmæle.

– Nogle gange grubler jeg over, hvor pressen vil hen (med deres historier, red.). Jeg har sagt fra starten, at jeg vil gøre alt, hvad det kræver for at blive klar til VM-kampene, og som en del af det trænede jeg ekstra meget en uge før, truppen blev samlet, skriver Rooney på Facebook og fortsætter.

– Det var præcis det, jeg gjorde i går, trænede for mig selv, fordi jeg havde lyst til det.

 England møder i morgen Uruguay i en kamp, der kan besegle holdets skæbne ved slutrunden. 

Forrige artikel

Rygte: United dropper Cavani

Næste artikel

Lampard træt af Rooney-besættelse

ANNONCE