Jagten på nummer 259: Norman Whiteside, nummer 105, 1982-1989

Manchester United har givet debut til 258 spillere fra klubbens eget akademi. I denne serie dykker vi ned i listen og fortæller nogle af de historier, der er med til at kendetegne klubbens dna.

Foto: Peter Robinson/EMPICS via Getty Images

Akademiet er en hjørnesten i Manchester United, hvor selvudviklede spillere som Bobby Charlton, George Best, Ryan Giggs og Paul Scholes er blandt klubbens største legender.

I alt er der i skrivende stund tale om 258 spillere, der har taget springet fra akademiet til debut på førsteholdet i United. Inklusive de seneste; Shea Lacey, Bendito Mantato og Fletcher-tvillingerne.

For at være af egen avl skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Man skal have skrevet kontrakt med klubben før sin 18 års fødselsdag
  • Man skal have spillet ungdomskampe for klubben
  • Man må ikke først have spillet for en anden klub på seniorniveau

I denne artikelserie sætter vi jagten ind på den næste i rækken, mens vi mindes alle dem, der tidligere har taget det store spring. Hver og én har nemlig sin helt egen særlige historie.

Nummer 105: Norman Whiteside

Norman Whiteside voksede op i Belfast under den 30 år lange konflikt mellem protestanter og katolikker, på engelsk kendt som The Troubles.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan Jimmy Nicholl måtte flygte fra konflikten. Så galt gik det ikke for Whiteside, omend han brugte fodbolden som en flugt fra hverdagens bekymringer.

– Det var svært at ignorere volden og lydene af fjerne eksplosioner, men fodbolden hjalp mig med at tænke på noget andet, har Whiteside forklaret.

Han viste sig også at være et åbenlyst talent, og scouten Bob Bishop anbefalede ham til United, ligesom han havde gjort 19 år tidligere med et andet nordirsk vidunderbarn i form af George Best.

I 1982 var Whiteside også med på holdet, som kvalificerede United til sin første FA Youth Cup-finale i 18 år. Siden man vandt i 1964 med blandt andre Best på holdet.

Denne gang lykkedes det dog ikke for Whiteside, Clayton Blackmore, Mark Hughes m.fl. at vinde pokalen.

De tabte den første finalekamp mod Watford med 3-2 på Old Trafford. I den anden kamp scorede Whiteside til en sen 4-3 føring, men de indkasserede en udligning efterfølgende og tabte samlet 7-6.

Historisk begyndelse

To dage før den første finalekamp var Whiteside for første gang med i truppen for Uniteds førstehold, som i samme måned havde tabt til både Liverpool og Ipswich Town og dermed ikke længere kunne nå de to i titelkampen.

Derudover var United også røget ud af begge cups efter kun én runde, så Ron Atkinson følte måske et behov for at kigge mod fremtiden og tage en 16-årig med på bænken. Bemærk, at man kun måtte have én indskifter dengang.

Stillingen var stadig 0-0 efter 77 minutter, da Norman Whiteside erstattede Mick Duxbury. Dermed blev han den femte 16-årige til at få United-debut efter Jeff Whitefoot, Duncan Edwards, David Gaskell og Willie Anderson. I 2017 blev Angel Gomes gruppens sjette medlem.

Ti minutter senere gjorde Ray Wilkins det til 1-0 efter oplæg fra Frank Stapleton, og United endte med at få fem sejre og en uafgjort i sæsonens sidste seks kampe. Det rakte dog stadig kun til en tredjeplads efter Liverpool og Ipswich Town.

I sæsonens sidste kamp var Whiteside tilbage i truppen efter de overståede Youth Cup-finaler og startede inde mod Stoke City på Old Trafford. Otte dage efter sin 17 års fødselsdag.

Kort før pausen scorede Bryan Robson til 1-0. Herefter gik der kun omkring et minut, før Whiteside udbyggede til 2-0 og blev klubbens yngste målscorer nogensinde. En rekord, han stadig har i dag.

– Med det samme kunne man se, at han var noget specielt, har manager Ron Atkinson udtalt.

Den tidligere United-spiller Sammy McIlroy var i øvrigt på banen for Stoke City i den kamp, der endte med en 2-0 sejr til United.

Fast mand for klub og land

Netop McIlroy var udtaget for Nordirland, der samme sommer deltog ved VM for første gang siden 1958.

Med i truppen var også tidligere United-spillere som David McCreery og Jimmy Nicholl, og så var Norman Whiteside også med, selvom han aldrig før havde spillet en landskamp og kun havde to førsteholdskampe for United på sit cv.

På trods af sin manglende erfaring kom den 17-årige dog til at starte inde i alle Nordirlands fem kampe under slutrunden.

De begyndte med 0-0 mod Jugoslavien, hvor Whiteside blev den yngste spiller til at spille ved et VM. Med 17 år og 41 dage tog han rekorden fra selveste Pelé, og det er en rekord, han holder endnu.

Efterfølgende fik de 1-1 mod Honduras, før de slog de spanske værter 1-0 og højst overraskende vandt deres gruppe. I andet gruppespil fik de først 2-2 mod Østrig, inden Frankrig – anført af Michel Platini – besejrede dem 4-1.

Som 17-årig var han altså blevet fast mand for sit landshold, og det viste sig også at være tilfældet for klubholdet i den efterfølgende sæson med spilletid i 57 ud af 60 kampe. Her scorede han også 14 sæsonmål, hvilket var det højeste antal, han opnåede som United-spiller.

Finalehelt

De mange kampe skyldtes, at United både var i Liga Cup – og FA Cup-finalen i sæsonen 1982/83. I førstnævnte bragte han endda også United foran mod Liverpool.

Dermed blev han den yngste målscorer nogensinde i en liga cup-finale. Det rakte dog ikke til en sejr, da Alan Kennedy udlignede efter 75 minutter, før Ronnie Whelan afgjorde det i Liverpools favør i den forlængede spilletid.

Målet gjorde også Whiteside til den yngste målscorer nogensinde på Wembley. Den rekord er dog overtaget af Endrick, der scorede for Brasilien mod England i 2024.

FA Cup-finalen mod Brighton blev spillet over to opgør, da det første endte 2-2. Herefter vandt United omkampen 4-0, og Norman Whiteside scorede til 2-0 i første halvleg, få minutter efter Bryan Robsons åbningsmål. Præcis som mod Stoke City et år tidligere.

Dermed er Norman Whiteside også den yngste målscorer nogensinde i en FA Cup-finale, mens han også var den første nogensinde til at score i begge finaler i samme sæson.

I ligaen endte United igen som nummer tre, efterfulgt af tre fjerdepladser i træk. I Europa Cup for Pokalvindere var Whiteside ikke med, da United i kvartfinalen tabte 2-0 til Barcelona på Camp Nou. Til gengæld startede han inde, da de vandt returopgøret med 3-0 på Old Trafford.

I den efterfølgende semifinale udlignede han til 1-1 ude mod Juventus efter 1-1 på Old Trafford i det første opgør. Juventus trak dog det længste strå med et sent mål af verdensmesteren og Ballon d’Or-vinderen fra 1982, Paolo Rossi.

Året efter gik Everton hele vejen i samme turnering og blev også engelske mestre. Den blå Liverpool-klub kunne derfor vinde en slags treble med en sejr i FA Cup-finalen mod United.

Det skete dog ikke. Kampen endte i forlænget spilletid efter 0-0, og efter 110 minutters spil satte United en kontra i gang. Jesper Olsen fandt Mark Hughes, som sendte sin gamle holdkammerat fra akademiet af sted i højre side.

Herfra afsluttede Whiteside med sit venstre ben, så bolden gik i en bue uden om Neville Southall og afgjorde finalen til Uniteds fordel. Du kan se målet nedenfor.

Spillertype

I artiklen om Scott McGarvey beskrev vi, at Norman Whiteside begyndte i angrebet og dermed var en forhindring for den skotske angribers gennembrud.

Under VM i 1982 spillede Whiteside også som angriber eller på kanten, mens det også var tilfældet i FA Cup-finalen året efter, hvor han spillede i trøje nummer 10.

Fra 1982 til 1988 scorede han også et tocifret antal mål i fem ud af seks sæsoner, men den alsidige nordirer kom alligevel til at få en mere defensiv rolle efterhånden.

I FA Cup-finalen i 1985 spillede han i trøje nummer 4 og huserede på den centrale midtbane sammen med Bryan Robson. Og tendensen fortsatte under VM i 1986, hvor han også spillede i maskinrummet på Nordirlands midtbane.

Samme udvikling havde Sammy McIlroy i øvrigt også gennemgået. Og tænker man tilbage på Wayne Rooneys karriere, kan man også finde paralleller til Norman Whiteside med deres tidlige modenhed og alsidighed, der efterhånden rykkede dem fra angrebet til midtbanen.

Norman Whiteside spillede i alt 274 kampe og scorede 67 mål for United.

I september 1986 blev han som 21-årig den yngste United-spiller nogensinde til at have spillet 200 kampe for klubben. Det skete i en kamp mod Leicester, der endte 1-1. Her scorede han i øvrigt Uniteds udlignende mål.

Skader og tidlig pension

Fortællingen om Norman Whiteside handler desværre også om skader, der fik ham til at gå på fodboldpension allerede som 26-årig.

I første omgang forlod han United i august 1989, efter at han grundet skader kun havde spillet seks kampe i den forgangne sæson.

Over de næste to år blev det dog kun til samlet 29 kampe for Everton, og han stoppede dermed sin aktive karriere i 1991.

Herefter begyndte han som assistenttræner for landsmanden Sammy McIlroy i Northwich Victoria, ikke langt fra Manchester.

Han valgte dog kort efter at stoppe og uddanne sig i stedet for. Under sine egne skadesbehandlinger havde han nemlig udviklet en stor interesse for kroppen, særligt forebyggelse og behandling af idrætsrelaterede skader.

Fra Salford University blev han uddannet fodterapeut, og han kom til at arbejde for de professionelle spilleres forening (PFA) med at screene 16-årige for mulige skader, der ikke var opdaget endnu.

Herefter åbnede han sin egen fodklinik i Manchester, og som de skriver om ham på Manchester Uniteds hjemmeside:

– Normans mod til at starte på ny efter at have fået forkortet sin karriere, er en inspiration for os alle.

Artiklen er 64. del af serien “Jagten på nummer 259”

Serien indeholder også:

Nr. 104 – Scott McGarvey

Nr. 103 – Mick Duxbury

Nr. 102 – Andy Ritchie

Nr. 99 – Steve Paterson

Nr. 95 – Jimmy Nicholl

Nr. 94 – David McCreery

Nr. 93 – Arthur Albiston

Nr. 92 – Paul Bielby

Nr. 90 – Brian Greenhoff

Nr. 86 – Sammy McIlroy

Nr. 85 – Tommy O’Neil

Nr. 82 – Tony Young

Nr. 81 – Paul Edwards

Nr. 80 – Don Givens

Nr. 79 – Steve James

Nr. 78 – Carlo Sartori

Nr. 77 – Jimmy Rimmer

Nr. 76 – Alan Gowling

Nr. 74 – Francis Burns

Nr. 73 – Brian Kidd

Nr. 72 – Jimmy Ryan

Nr. 71 – Bobby Noble

Nr. 70 – John Aston Junior

Nr. 69 – John Fitzpatrick

Nr. 66 – Willie Anderson

Nr. 65 – George Best

Nr. 64 – David Sadler

Nr. 62 – Phil Chisnall

Nr. 58 – Nobby Stiles

Nr. 54 – Nobby Lawton

Nr. 53 – Johnny Giles

Nr. 49 – Shay Brennan

Nr. 48 – Mark Pearson

Nr. 47 – Kenny Morgans

Nr. 45 – Alex Dawson

Nr. 42 – David Gaskell

Nr. 41 – Sir Bobby Charlton

Nr. 40 – Ronnie Cope

Nr. 39 – Eddie Colman

Nr. 38 – Wilf McGuinness

Nr. 36 – Billy Whelan

Nr. 35 – Geoff Bent

Nr. 33 – Albert Scanlon

Nr. 29 – Dennis Viollet

Nr. 28 – Duncan Edwards

Nr. 27 – Bill Foulkes

Nr. 26 – John Doherty

Nr. 25 – David Pegg

Nr. 24 – Eddie Lewis

Nr. 22 – Jackie Blanchflower

Nr. 20 – Mark Jones

Nr. 18 – Don Gibson

Nr. 17 – Tom McNulty

Nr. 16 – Jeff Whitefoot

Nr. 11 – John Anderson

Nr. 9 – Johnny Morris

Nr. 8 – John Aston Senior

Nr. 7 – Charlie Mitten

Nr. 5 – Johnny Hanlon

Nr. 4 – Johnny Carey

Nr. 3 – Stan Pearson

Nr. 2 – Jackie Wassall

Nr. 1 – Tom Manley

Skriv et svar
Forrige artikel

Svingdøren er pivåben: Ny ungdomsspiller forlader United

ANNONCE