Rooney skal spille Everton-testimonial for sin mentor

Manchester United-anfører Wayne Rooney vender tilbage til Everton for en kort bemærkning, når han deltager i sin gamle holdkammerat og mentor, Duncan Fergusons, testimonial.

Det gælder ganske vist kun for en enkelt kamp, men inden længe vender Wayne Rooney tilbage til barndomsklubben Everton. Her skal han deltage i Duncan Fergusons testimonial mod Villarreal. Det skriver The Guardian. 

Kampen afvikles den 2. august, altså blot seks dage før United åbner Premier League-sæsonen mod Tottenham. Derfor forventes det, at Rooney kun spiller en mindre rolle, således at han ikke løber ind i en skade.

Da den nuværende United-kaptajn var en ung, lovende spiller hos Everton, var Ferguson både hans idol og hans mentor. Derfor er Rooney glad for at kunne deltage i skottens testimonial.

–  Som en ung knægt, der voksede op i Croxteth, var Duncan Ferguson en af mine helte. Som en ung spiller i klubben var han en inspiration, og da jeg brød igennem på førsteholdet, hjalp han mig og holde øje med mig. Jeg kan ikke tænke mig en bedre måde at takke Dunc for alt, hvad han gjorde for mig, end at være med til hans fuldt fortjente testimonialkamp, siger Rooney.

Oplev Schweinsteiger, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

Tysk medie: United sender kæmpebud på Müller

Næste artikel

San José-kamp sendes forskudt

ANNONCE