Rooney vil have håneretten

Wayne Rooney er meget opsat på at give Manchester United-fansene håneretten ved at slå Manchester City på Old Trafford søndag.

På søndag spiller Manchester United en af sæsonens vigtigste kampe i Premier League, når lokalrivalerne Manchester City kommer på besøg. Wayne Rooney, der har spillet 23 derbyer mod Manchester City, ved alt om, hvad kampen handler om og er opsat på at give United-fansene håneretten.

– Det er en meget vigtig kamp for både Manchester United og Manchester City – for fansene og for mig. Det handler i høj grad om stolthed, vurderer Rooney over for MUTV.

– Når man spiller for Manchester United, vil man vinde den her slags kampe. Vi vil give fansene noget at smile over, når de går på arbejde mandag morgen. Det skal være os, der kan drille Manchester City-fansene, siger Rooney.

Wayne Rooney har ofte været i centrum i Manchester-derbyer. 11 gange har Uniteds anfører scoret mod Manchester City.

Forrige artikel

Medie: United skal til USA igen

Næste artikel

Falcao håber på at spille med i derby

ANNONCE