Roy Keane efterlyser karakterer

Den tidligere Manchester United-kaptajn mener, at klubben skal tilføje to-tre stærke personligheder til sommer.

Manchester United mangler karakterer, der kan bære holdet til sejr på dage, hvor spillet ikke fungerer. Således lyder kritikken fra Roy Keane, der mener, at Louis van Gaal skal tænke sig grundigt om, før han handler efter indeværende sæson.

– Chelsea kommer tilbage stærkere næste sæson. Det samme gør Arsenal og Manchester City. Det bliver absolut ikke nemmere. Jeg synes ikke, at Manchester United har nok ledende karakterer, der kan føre holdet frem til titlen, siger Roy Keane til Beyond the Pitch.

– De skal formentlig bruge en masse penge denne sommer, og jeg synes, at man skal overveje personlighederne nøje i mindst ligeså høj grad som det fodboldmæssige talent. På dårlige dage skal man kunne kæmpe sig til resultater.

Roy Keane bar selv anførerbindet for Manchester United igennem syv ligatitler.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

Forrige artikel

Ashley Fletcher vil gøre Rashford kunsten efter

Næste artikel

Timothy Fosu-Mensah udtaget til landsholdet

ANNONCE