Ashley Fletcher vil gøre Rashford kunsten efter

20-årige Ashley Fletcher har spenderet halvdelen af sæsonen som lejesvend i Barnsley. Angriberens mål er at vende tilbage til Manchester United for at byde sig til i den kommende sæson.

Med syv mål siden januar i angrebet for Barnsley i League One har Ashley Fletcher bevist, at han har mål i støvlerne på et højere niveau end ungdomsfodbold.

Han har nydt de anderledes omgivelser og at blive testet i en større skala, hvorfor han føler sig klar til at tage det helt store skridt, når hans lejekontrakt udløber. Det har selvsagt givet blod på tanden at se Marcus Rashford bryde igennem denne sæson.

– Man bliver selvfølgelig dømt på mål som angriber, og heldigvis har jeg formået at score syv indtil videre, og håber da også på, at jeg kan tilføje et par stykker inden sæsonen er omme. Jeg tager tilbage til Manchester United efter sæsonen for at se, hvad det kan blive til. Ellers er jeg frisk på et nyt lejemål, siger Ashley Fletcher til Barnsleys hjemmeside.

Ashley Fletcher og Barnsley ligger i øjeblikket til at skulle spille om oprykning til Championship med én kamp tilbage. Derudover spillede Ashley Fletcher en vigtig rolle i Johnstone’s Paint Trophy-triumfen, da han scorede i finalen på Wembley.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

FA rejser sag mod Fellaini

Næste artikel

Roy Keane efterlyser karakterer

ANNONCE