Roy Keane var tidliger på weekenden ude og efterlyse forstærkninger til Manchester Uniteds trup og i dagens udgave af The Sun giver han tre bud på spillere, som han mener United bør gå efter i transfervinduet.
– Ham jeg virkelig gerne vil have er (Gareth, red.) Bale fra Tottenham. Det bliver svært at få ham, men de må prøve. Ligesom Bale, så er (Frank, red.) Ribery en spiller, som kan komme direkte ind på holdet. Men vil han komme? Han spiller i en klub der er én kamp fra at vinde Champions League, og jeg mener han har sagt tidligere at hvis han forlader Bayern, så vil han til Spanien, forklarer Roy Keane i sin klumme.
– Vi tror alle er desperate for at spille i Premier League, men det er nødvendigvis ikke sagen. Bayern har pengene til at matche United, så det er spørgsmålet hvilken udfordring spilleren vil have. Det samme er tilfældet med Bastian Schweinsteiger. Han er måske ikke en fryd for øjet, men han er en midtbanemotor som virker til at være en god mand.
Hvilke spillere ser du at United helst henter til sommer?