Ruud, Ruud

Ruud van Nistelrooy scorede ikke kun en, men to gange i Hollands 4-0-sejr på hjemmebane over Andorra. Dermed fik Ruud banket tre kasser ind i de to netop…

Ruud van Nistelrooy scorede ikke kun en, men to gange i Hollands 4-0-sejr på hjemmebane over Andorra. Dermed fik Ruud banket tre kasser ind i de to netop overståede landskampe, og fortsatte dermed sit fornemme scoringssnit fra denne sæson, hvor hollænderen nu har scoret seks på i syv kampe (United og Holland).

Wayne Rooney har ikke holdt sig tilbage fra at putte bolden i nettet for England, men han holdt sig dog på måtten i Englands to overståede kampe – mod Wales lørdag (1-0) og Nordirland onsdag. Den sidstnævnte kamp formåede England at tabe 0-1 i Belfast, hvilket må siges at være yderst pinligt for et hold der kalder sig “en af seks favoritter til VM-guldet”. Hvad Rooney ikke kunne klare i kampen, sørgede den tidligere United-spiller David Healy for, da han godt ti minutter før tid sørgede for resultatet som det nordirske folk sjældent glemmer.

Selvom Rooney ikke scorede viste han alligevel noget af det vi kender ham bedst for, da han “overfaldt” den tidligere United-spiller Keith Gillespie og efterfølgende pådrog sin en advarsel. Hændelsen gav anledning til at en tredje tidligere United-spiller, David Beckham, i sit job som anfører satte Rooney verbalt på plads.

Cristiano Ronaldo, som onsdag sørgeligt mistede sin far, spillede hele kampen Portugal i Rusland – en kamp der endte målløst.

Roy Keane og John O”Shea fik begge fuld tid på Lansdown Road i Dublin, hvor irerne knebent tabte 0-1 til Frankrig på et meget flot mål af Arsenal Thierry Henry. Keane spillede så godt på Irlands midtbane, at han blev valgt til “kampens bedste spiller” af det irske publikum.

Ryan Giggs og hans Wales tabte nok engang 1-0. Denne gang til Polen. Giggs spillede hele kampen.

Ligeså gjorde Darren Fletcher, da han og Skotland fik en flot 2-1-sejr i Norge.

Forrige artikel

Fergie: Vi kunne have købt Vieira

Næste artikel

Come on, Holland!

ANNONCE