(Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)
Det blev en kort fornøjelse for Ruud van Nistelrooy som træner i Manchester United.
Den tidligere – og legendariske – United-angriber, der kom til klubben i sommer som assistenttræner for Erik ten Hag og i de sidste fire kampe har vikarieret i cheftrænersædet, forlader nu klubben. Det melder Manchester United ud på sin hjemmeside.
Assistenttræner Rene Hake, målmandstræner Jelle ten Rouwelaar og analytiker Pieter Morel forlader også Manchester United.
Afgangene i trænerstaben skyldes naturligvis, at Rúben Amorim i dag er tiltrådt som cheftræner i Manchester United. Han medbringer sin egen trænerstab. Manchester United skriver, at de vil offentliggøre den nye stab snart.
Klubben takker i særdeleshed Ruud van Nistelrooy for hans store indsats.
– Vi er taknemmelige for hans bidrag og den måde, han har håndteret sin rolle på igennem hans tid i klubben. Han vil altid være meget velkommen på Old Trafford, lyder det.
Måske var man for hurtige med ny træner, tænker man skulle have beholdt RUUUUUUUUDDDDD
Dejligt at se spilleglæden er kommet tilbage, tak RVN 🥰⚽️🥰