Nedtakt: Her er tre ting, vi lærte af 3-0-sejren over Leicester

Manchester United vandt søndag eftermiddag sikkert med 3-0 over Leicester i Premier League. Her er tre ting, vi lærte af opgøret.

(Will Palmer/Eurasia Sport Images/Getty Images)

1) Ugarte og Casemiro klæder åbenbart hinanden

Da Manuel Ugarte blev købt i PSG i sommer for 50 millioner euro, blev han set som afløseren til aldrende Casemiro på 6’er-positionen. Men den unge uruguayanske midtbanemotor har haft sværere ved at spille sig ind i startsopstillingen, end de fleste havde forestillet sig.

Efter den ydmygende 0-3-forestilling på hjemmebane mod Tottenham var der pludselig lang vej til spilletid, og da Kobbie Mainoo blev skadet, var det end ikke Ugarte, men derimod Casemiro Erik ten Hag tyede til som partner til Christian Eriksen.

Motoren fra Montevideo: Ugarte bliver midtpunktet i Uniteds maskinrum

Men i kraft af skader og en fyring til Erik ten Hag har de to sydamerikanske defensive midtbanespillere, som jo ved første øjekast synes inkompatible i en midtbanekonstellation, dannet et stærkt bånd til hinanden i maskinrummet.

Særligt i går synes jeg, det var tydeligt, at de to spillere har en god indbyrdes forståelse. De var hele tiden tæt på hinanden, så de kunne reparere hinandens fejl. Ugarte gennemførte imponerende otte tacklinger i løbet af kampen i går. Ifølge Statman Dave på X, har en United-spiller ikke lavet så mange tacklinger i en kamp, siden man begyndte at registrere det.

Derudover virker Casemiro mere frigjort med Ugarte ved sin side. Casemiro har visioner i spillet, og det er der mulighed for at udfolde, når han ikke selv skal agere anker. Samtidig kan Ugarte i højere grad få lov til at drive bolden, når han akkompagneres af den rutinerede brasilianer.

Casemiro og Ugarte, der begge er købt ind for at rydde op efter kreative spillere som Bruno og Mainoo, viser sig nu begge at være bedre, når de skal løbe og rydde op efter hinanden.

Det er selvfølgelig ikke optimalt, og der er nok heller ikke de store fremtidsperspektiver i konstellationen. Men det er interessant, synes jeg.

2) Amad er det, vi håbede, Antony ville være

En væver og elegant venstrebenet højrekant der kan sætte sin direkte oppasser og krølle den over i det lange hjørne. Det var vel det, vi troede – eller i det mindste håbede – vi fik for de 95 millioner euro, der blev sendt til Ajax i sommeren 2022?

Men nej, vi købte katten i sækken. Antony slår aldrig igennem på Old Trafford.

Derfor var det også hovedrystende, da Amad, efter en flot indledning på sæsonen, pludselig var bag Antony i hierarkiet på højrekanten.

– Jeg valgte Antony, fordi han er en trussel til næsten hver træning i øjeblikket. Sådan lød det fra Erik ten Hag, da han skulle forklare, hvorfor Antony blev skiftet ind på bekostning af Amad i 3-3-kampen mod Porto.

Det kan godt være, at Antony er god til træning. Men når han er tandløs, når det virkelig gælder, er det fløjtende ligegyldigt.

Erik ten Hag er som bekendt fortid, og derfor er det forhåbenligt også slut med forlommer til Antony og bænkpladser til Amad. Det er den 22-årige ivorianer nemlig alt for god til!

I går fulgte han sin pragtpræstation i torsdags mod PAOK op med en næsten endnu bedre kamp. Fra første fløjt udfordrede han med stor kvalitet danske Viktor Kristiansen, og igennem hele kampen var han livlig og agressiv – både med og uden bold.

Og til trods for sin forholdsvis unge alder og beskedne antal optrædener på øverste hylde, viser han koldblodighed. Der er slutprodukt på hans aktioner. Noget hans holdkammerat Garnacho fortsat mangler.

Bruno om manglende Garnacho-jubel: »Han tror, at fansene har mistet troen på ham«

Derfor mener jeg også, at Amad slog endegyldigt fast i går, at han bør være førstevalg i højre side under Rúben Amorim.

3) Ruud van Nistelrooy bliver savnet

Mens jeg sad og skrev denne nedtakt, tikkede der en nyhed ind. Ruud van Nistelrooy forlader klubben. Han bliver ikke en del af Rúben Amorims trænerstab. Derfor skal det sidste punkt handle om ham.

Ruud van Nistelrooy og tre andre i trænerstaben forlader klubben

Det er forståeligt og forventeligt, men det er samtidig også ærgerligt, synes jeg. I løbet af de seneste fire kampe har Ruud van Nistelrooy udstrålet alt det, man ønsker at forbinde med Manchester United.

Han har været selvsikker, men samtidig ydmyg. Han har udvist glæde, men også passion og vildskab. Og han har varetaget det midlertidige cheftrænerjob med den største respekt. Fremtoningen skriger bare balance og overskud.

Derfor kommer jeg også til at savne ham. Det var en kort, men stor fornøjelse. Tak for denne Ruud.

Rúben Amorim har forhåbenligt fulgt lidt med i de seneste par uger og set, hvordan man faktisk godt på overfladen kan hvile i sædet i verdens største fodboldklub.

Previous Article

Ruud van Nistelrooy og tre andre i trænerstaben forlader klubben

Next Article

Rúben Amorim mødtes med Uniteds sportslige ledelse

ANNONCE