Rygte: Conte vil have Darmian

Italiens landstræner, Antonio Conte, tager over i Chelsea efter EM-slutrunden, og han håber på, at han kan tage Uniteds italiener Matteo Darmian med sig. Det skriver flere engelske medier.

Antonio Conte anvendte Manchester Uniteds Matteo Darmian fra start på venstre wingback for Italien forleden i 2-0-sejren over Belgien.

Den formation har han tilsyneladende tænkt sig at tage med til Chelsea efter EM-slutrunden. Derfor spekulerer flere sladderblade i, at han er på udkig efter wingbacks – en profil som Matteo Darmian kan udfylde.

Den 26-årige back spillede en svingende første sæson for Manchester United med en række skader, der umuliggjorde kontinuitet. Han nåede dog alligevel at spille 28 kampe i Premier League, hvoraf 24 var fra start.

Han kom til fra Torino sidste sommer for 12,7 millioner pund. Rygtesmedene vurderer, at han vil koste mindst 15 millioner pund at købe fri fra Manchester United. 

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

Sky: Zlatan til lægetjek efter EM

Næste artikel

Ti talenter får kontraktforlængelse

ANNONCE