Sky: Zlatan til lægetjek efter EM

Zlatan Ibrahimovic rejser til Manchester efter slutrunden for at gennemgå det obligatoriske lægetjek forud for skiftet. Det erfarer Sky Sports.

Zlatan Ibrahimovic er blot et lægetjek fra at blive Manchester United-spiller.

Det rapporterer Sky Sports, der erfarer, at den 34-årige svensker tager til Nordengland efter EM-slutrunden for at gennemgå den sidste formalitet, før kontrakten kan underskrives.

Ifølge mediet havde både United og Zlatan-lejren håbet på at lukke aftalen før EM, men først nu er man nået til enighed om de sidste detaljer.

Zlatan Ibrahimovic vil skifte på en fri transfer fra PSG og kan angiveligt se frem til en ugeløn på mere end 300.000 pund. Det vil gøre ham til Uniteds bedst betalte spiller sammen med Wayne Rooney. 

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

United strammer adgangen til udekampsbilletter

Næste artikel

Rygte: Conte vil have Darmian

ANNONCE