Rygte: Liverpool lurer på Falcao

Radamel Falcao kan være på vej til at bytte Old Trafford ud med Anfield Road til sommer. Det skriver The Express.

Liverpool kan blive næste destination for Radamel Falcao, der efter alt at dømme er færdig i Manchester United til sommer. 

Det skriver The Express. 

Den 29-årige colombianer er i øjeblikket tilknyttet United på en etårig lejeaftale med en indbygget frikøbsklausul. Ifølge diverse medier har Louis van Gaal dog informeret Monaco om, at man sender angriberen hjem til Frankrig efter sæsonen.

Chelsea er tidligere blevet sat i forbindelse med Falcao, men nu skulle hans agent, Jorge Mendes, altså forsøge at overtale Liverpool til at lave en aftale med den fallerede verdensstjerne. 

Radamel Falcao har haft en særdeles skuffende sæson på Old Trafford, hvor det blot er blevet til fire scoringer i alle turneringer.  

Forrige artikel

- Chelsea spillede som et mesterhold

Næste artikel

Luke Shaw er glad for spilletid mod Chelsea

ANNONCE