Rygte: Tidligere City-back på vej?

Norske Omar Elabdellaoui fra Olympiakos rygtes til United, og hans agent afviser ikke interessen.

Manchester United har haft et særdeles stille transfervindue, så skal der handles skal det ske indenfor de kommende timer.

Manager Louis van Gaal har tidligere snakket om, at han gerne ville forstærke sig på backpostionerne, hvor der pt er store problemer med skader. Luke Shaw, Marcos Rojo, Antonio Valencia og Ashley Young er alle ude i længere tid med skader, ligesom Matteo Darmian pt er skadet.

Nu rygtes norske Omar Elabdellaoui til Old Trafford, i første omgang på en lejeaftale. Den 24-årige norske højreback spiller til daglig i græske Olympiakos, og hans agent bekræfter nu at der snakkes med United.

– Der er interesse fra Manchester United, nu må vi se hvad der sker i løbet af natten, skulle hans agent Jim Solbakken have udtalt i følge Manchester Evening News.

Elabdellaoui har tidligere stiftet bekendtskab med engelsk fodbold, da han som 16-årig kom til Manchester City. Han fik dog aldrig sit gennembrud hos de lyseblå, og er nu altså i græsk fodbold, efter også at have spillet i tyske Eintracht Braunschweig. Han står noteret for 19 landskampe for Norge.

Oldtrafford.dk følger op på rygtet – og andre transferrygter – her hvor vi nærmer os deadline.

Forrige artikel

Matas blog: Glæder mig til kampene i februar

Næste artikel

Powell får et halvt år i Hull

ANNONCE