Rygte: Woodward tilknytter hjælp

Manchester Uniteds administrerende direktør, Ed Woodward, har planer om at ansætte en førende engelsk businessman som sin højre hånd. Det rapporterer The Sun.

Forleden så Ed Woodward FA Cup-avancementet fra lægterne sammen med den tidligere administrerende direktør, David Gill. Imens David Gill excellerede i stillingen, så har Ed Woodward eftersigende fundet det svært at tage over. I dag skriver The Sun, at han har fundet den perfekte støtte.

Manden som Ed Woodward har udset til en topstilling på direktørgangene, er Peter Cowgill. Englænderen er manden bag sportsbutikskæden JD Sports redning, og han er i dag administrerende direktør for virksomheden. JD Sports har et tæt samarbejde med Adidas, hvilket ikke gør chancerne for et samarbejde dårligere.

Peter Cowgill er livslang Manchester United-fan, og han misser aldrig en kamp på Old Trafford. Han er tæt ven af Sir Alex Ferguson og David Gill. Rygterne siger, at han allerede har været i Florida for at snakke med Glazer-familien.  

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Oliver Bierhoff langer ud efter Van Gaal

Næste artikel

Memphis: Ikke pengene værd endnu

ANNONCE