Sådan forventer vi, at United stiller op mod Ipswich

United truppen er stadig skadeplaget, så det bliver den samme stamme af spillere, som i de foregående kampe, der skal forsøge at hente tre point i aften på Old Trafford.

(Richard Pelham / Getty Images)

I målet er Bayindir skadet, så Onana får helt sikkert genvalg trods svingende præstationer.

Mazraoui er ikke meldt skaden, til trods for, at han udgik mod Everton. Han starter derfor i midterforsvaret. Jeg tror, at Yoro får chancen i stedet for de Ligt, der havde en skidt dag på kontoret mod Everton.

Mon ikke at Bruno ryger en tak tilbage på banen, hvilket så skubber Casemiro på bænken. Det ville give mening i en kamp, hvor United formentligt kommer til at være mest på bolden – udover det faktum, at Casemiro selvfølgelig er færdig på topplan.

Ved siden af Bruno er Ugarte naturligvis selvskrevet.

På kanterne giver det lidt sig selv, da der ikke er mange alternativer til Dalot og Dorgu. Sidstnævnte kan forhåbentligt følge op på en god start i United med endnu en god præstation.

Det skal han formentligt gøre sammen med Garnacho, som jeg forudser får en startplads igen. Garnacho er altid en kilde til uro for modstandernes forsvar, men det kunne være rart, hvis vi også så en Garnacho, der viste overblik og fandt Dorgu, når han kommer i overlappet.

Ved siden af Garnacho, tror jeg at Christian Eriksen får chancen. Zirkzee har gjort det ok på den plads, men jeg tror, at Zirkzee ryger helt på toppen til fordel for Højlund, der må tage til takke med en bænkplads efter flere dårlige præstationer.

Man kunne spekulere i en startplads til Chido-Obi, men mon ikke Amorim endnu mener, at det er for tidligt.

 

Onana
Yoro – Maguire – Mazraoui
Dalot – Ugarte – Bruno – Dorgu
Eriksen – Garnacho
Zirkzee
Læs mere om kampen i vores optakt her

Optakt: The Tractor Boys skal sendes hele vejen ned i The Championship

Forrige artikel

Optakt: The Tractor Boys skal sendes hele vejen ned i The Championship

Næste artikel

Tidligere United-spillere blomstrer: Nu vil klubber købe sig fra af deres videresalgsklausuler

ANNONCE