(Nicolò Campo/LightRocket via Getty Images)
Mason Greenwood har for Marseille scoret næstflest mål i Ligue 1.
Scott McTominay er blevet en fan-darling i Napoli med 8 målinvolveringer i denne sæson.
Aaron Wan-Bissaka har fundet fødderne i West Ham, for hvem han i weekenden var med til at sikre sejren over Arsenal med en assist.
Rashford og Antony er på rekordtid undergået en forvandling hos deres respektive lejemål.
Det er ikke noget nyt, at spillere der har underpræsteret i United, finder melodien i andre klubber. Men den økonomiske kriseregn, der vælter ned over klubben, kan få betydning for kontrakterne hos nogle af de førnævnte spillere.
Kvartalsregnskab ude: Præstationerne på banen koster dyrt – og klubben runder trist milepæl
Sagen er den, at United har integreret klausuler i flere af de tidligere af klubbens spillere, sådan at de kan tjene på en andel af deres næste salg. Det giver sig selv, at når en spiller præsterer, stiger prisen. Men grundet Uniteds akutte behov for kontanter, øjner flere klubber med ex-Unitedspillere på holdkortet at købe disse klausuler fri. Det melder Telegraph Sport.
På den måde kan United sikre sig hurtige penge, men samtidig risikerer de at miste indtjening på længere sigt.
Under transfervinduet i januar blev det åbenlyst, at United danser på en line, når det kommer til PSR. Her var det på tale at sælge Mainoo og/eller Garnacho for at få styr på regnskabet. PSR er i denne sag om videresalgsklausuler også relevant.
Ifølge Telegraph Sport overvejer klubberne nemlig at slå til før PSR-regnskabet skal gøres op til sommer.