(Photo by Matt McNulty/Getty Images)
Senere i aften venter Rúben Amorims tiende kamp i spidsen for Manchester United. Det har været en periode med en masse udskiftning på de startende pladser, men efterhånden virker det til, at Amorim er begyndt at vælge sin stamme på holdet.
Dem, han sætter sin lid til og bedst kan beskrives som Amorims soldater, er spillere som Bruno Fernandes, Mazraoui og Amad Diallo. Der kan også nævnes flere spillere, men faktum er, at den startopstilling, han har spillet med på det seneste, lader til at være den, som han satser mere på.
Ud i kulden er derimod kommet spillere som danske Christian Eriksen, Casemiro, Garnacho og ikke mindst Marcus Rashford.
Derfor forudsiger vi her på redaktionen, at dagens startopstilling bliver meget lig den, han har anvendt på det seneste. Dog med få udskiftninger siden Bournemouth-kampen. Ind på toppen kommer Rasmus Højlund, ind på midtbanen kommer Casemiro og ind på venstrebacken finder vi Diogo Dalot.
Her har I vores bud på Amorims startopstilling.