Sam Johnstone forlænger med United

Den unge United-keeper har netop forlænget sin aftale med United for de næste tre år.

20-årige Sam Johnstone har i dag forlænget sin kontrakt med Manchester United, så parterne også har papir på hinanden i de kommende tre år.

Johnstone kom til United i 2009, og var i 2011 med til at vinde FA Youth Cuppen. De seneste par sæsoner har han gjort det glimrende hos Warren Joyce på u21-holdet, og har også været på udlån hos Scunthorpe, Walsall og Yeovil, og hver gang fået masser af rosende ord med på vejen.

Johnstone har endnu sin debut for United til gode, men har i denne sæson flere gange været reserve for David de Gea, mens Anders Lindegaard har været ude med skader. Sidste sommer var han førstevalget for England ved VM for u20-landshold.

 

Forrige artikel

Forlan skifter til japansk fodbold

Næste artikel

Lingard vil slå igennem i United

ANNONCE