Scholes: Der skal handles til forsvaret

Paul Scholes håber der kommer et par nye profiler til forsvaret, da der er mistet meget rutine der denne sommer.

Med afgangen af Rio Ferdinand, Patrice Evra og Nemanja Vidic er der denne sommer forsvundet masser af rutine fra bagkæden. Det betyder at der er ekstra meget pres på for de tre tilbageværende folk dernede, men Scholes tror på dem, hvis de kan holde sig skadesfri.

– Jones, Smalling og Evans er alle gode spillere, men de døjer ofte med skadesproblemer. Forhåbentlig kan de komme over disse problemer, og spille hele sæsonen. Jeg er sikker på de nok skal gøre det godt, men tror der hentes et par nye ind, siger Scholes.

Foruden Evans, Smalling og Jones har van Gaal på årets pre-season tur givet chancen til et par unge folk. Her har Tyler Blackett og Michael Keane gjort det ganske fint i forsvaret, og Scholes tror da også på de to unge spillere, men mener alligevel der skal handles.

– Han har kun tre etablerede stoppere i øjeblikket, og har mistet meget rutine med Ferdinand, Vidic og Evra. Keane og Blackett er på vej frem, men mangler naturligvis erfaringen, sider Paul Scholes.

Forrige artikel

Gerard Pique tror på Louis van Gaal

Næste artikel

U21: Programmet klar

ANNONCE