U21: Programmet klar

Uniteds u21-hold er blandt de 12 bedste i England, og åbner sæsonen hjemme mod Norwich.

Sidste sæson blev der ændret en del på strukturen på u21-niveauet, og det sker igen denne sommer. For at få mere intensitet i kampene, og for at få mere at spille om, er der ændret på strukturen, så der nu er en 1.division og en 2.division for de 24 klubber med kategori 1 status i England.

Sidste år var der en pulje med 22 hold. Af disse er de bedste 12 nu blevet placeret i 1.division, mens de resterende plus Derby og Brighton der nu har fået kategori 1 status, er i 2.division. De to nederste fra 1.division rykker ned, mens de to bedste fra 2.division rykker op.

Man spiller ude og hjemme mod holdene fra ens division, hvilket altså giver 22 kampe i løbet af sæsonen. United er efter sidste sæsons fine sæson placeret i 1.division, og åbner sæsonen fredag den 15.august mod Norwich klokken 20.00 dansk tid.

Holdene i 1. division er:
Manchester United.
Manchester City.
Chelsea.
Liverpool.
Fulham.
Leicester.
Everton.
Tottenham.
Norwich.
Southampton.
Sunderland.
West Ham.

Forrige artikel

Scholes: Der skal handles til forsvaret

Næste artikel

- Positiv stemning med van Gaal og Hoek

ANNONCE