José Mourinho bør fortsætte som manager i Manchester United, selvom hans opførsel for tiden er uacceptabel.
Det mener Paul Scholes, der længe har været en af Mourinhos største kritikere. Dermed læner han sig op af Ryan Giggs, der torsdag udtrykte støtte til Uniteds udskældte manager.
– Ja, det gør jeg. Det eneste, jeg ikke bryder mig om, og jeg er træt af, er, at han klynker over, hvad han ikke har, når jeg i virkeligheden mener, han bør koncentrere sig om, hvad han har.
– Jeg mener, at han har masser af kvalitet i truppen, som har en virkelig lav selvtillid, siger Scholes til BBC Five Live ifølge The Independent.
Mourinho er rent trofæmæssigt en af de mest succesfulde trænere siden årtusindeskiftet, men bortset fra pokaltriumfer i Europa League, Liga Cuppen og Community Shield har han haft svært ved at videreføre succesformlen i United.
– Jose har i løbet af årene været en fantastisk træner. Hans CV viser, at han har været en af de bedste. Nu vil jeg gerne se, at han bliver, påtage sig den største udfordring i karrieren og viser os, hvilken god træner han er, lyder det fra Scholes.
Den tidligere midtbanespiller peger på, at der skal geninstalleres en vindermentalitet på holdet.
– Jeg tror, at det alt i alt handler om selvtillid. Når du konstant hører, at du ikke er god nok – ikke at de ikke er gode nok – eller at de ikke leverer, tænker man på typer som Anthony Martial og Marcus Rashford. Det handler om at give dem en stime af kampe.
– Desværre, fordi deres form ikke er god, frasorterer han og ændrer (på holdet ,red.), han har ingen idé om, hvad der er hans bedste opstilling, og det er altså efter to år, vurderer Scholes.
Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her