Scholes langer ud efter Eriksen

Klublegenden Paul Scholes er kritisk overfor, hvordan Christian Eriksen håndterede Bukayo Saka ved Arsenals mål til 2-1 i søndagens kamp.

Den mangeårige Manchester United-spiller Paul Scholes mener, at Christian Eriksen skulle have gjort mere ved Arsenals andet mål i søndagens 3-2-sejr til London-holdet.

Bukayo Saka modtog bolden højt oppe i højresiden af banen. Her forsøgte han først at drible overfor Eriksen, hvorefter han valgte at trække ind i banen for så at skyde mod mål fra en position cirka 25 meter ude. Og så var Arsenal foran 2-1.

Scholes kalder Sakas skud fantastisk, men synes, at målet gik ind lidt for let.

– Jeg synes, Christian Eriksen skal gøre det bedre. Han lader Saka komme ind fra venstresiden, siger Scholes til Premier League Productions, der i samme forbindelse roser Luke Shaw for sin håndtering af Saka over 90 minutter.

– Det er en lille fejl. Men den lille fejl bliver et mål, tilføjer han.

Ifølge den tidligere midtbanespiller var Shaw god til at tvinge Saka over i højresiden, så han ikke kunne trække for meget ind i banen.

Arsenal-legenden Ian Wright er enig med Scholes.

– Eriksen må ikke lade [Saka] trække ind i banen. Du skal have din krop til at følge hans bane, siger Wright til Premier League Productions.

Hvad tænker du? Kunne Christian Eriksen have gjort det bedre i situationen?

Giv din mening til kende i kommentarfeltet længere nede for at være med i konkurrencen om en Manchester United-trøje.

Du kan se det omtalte mål her:

5 kommentarer
  1. Synes den er lidt hårdt at gi Christian Eriksen skylden for det mål, men vil gi ret i at Eriksen er dårlig i det defensive, men ryk ham op i det offensive, hvor han høre til, han er en offensive spiller, ikke en defensive spiller.

  2. Kunne han have gjordt det bedre, ja det kunne han, men der er ikke noget at gøre ved det nu, han må lære og komme videre ligesom resten af truppen. Vi skal også huske på at vi kæmper med om top 3-4 og ikke mesterskabet.

  3. Prøv nu lige og hør her!
    Christian Eriksen er og bliver aldrig en defensiv mester. Men hans offensive facetter er så brugbare fremad banen – så det står istedet for defensiv intelligens. Han er ikke dårlig defensiv tænkende, men Eriksen er jo ikke nogen Casemiro eller Keane for den sags skyld. Der skal sku være plads til en defensiv brøler i ny og næ. Manden har jo nærmest allerede givet mere kontinuerlig form til klubben på 6 måneder end en vis franskmand der rykket videre til Italien gjorde i hele hans lange kontraktperiode på fu….. 6 år!
    Jeg tror også De Gea bliver lidt overrasket over det skud. Langt ude, kroppen på Saks vender nærmest skråt ned mod eget mål og kort aftræk, som jeg husker det, men alligvel klapper han til den og De Gea har yderligere svært ved sit udsyn i den situation. Ellers en bold han skal gøre mere ved.
    Må bare sige flot mål af Saka og vi er videre op på hesten igen.🔴🔴
    Passivitet og alt for afventende var vi i store dele af 2.halvleg. Måske Arsenal bare var for stærke, men et point var ikke langt væk. Casemiro havde pyntet på den midtbane. McSovs havde en skidt kamp, men svært uden kampform 🤷🏼‍♂️
    🔴🔴🔴🔴🔴🔴🔴🔴🔴🔴🔴🔴🔴

  4. Ja der er ca et halvt sekunds betænkningstid, og chancen for at han sparker derfra er virkelig lille… Eriksen dækker forreste stolpe, ddg skal have den bagerste. Det er bare godt sparket ind.

  5. Er uenig med de herre Kristian og Anders

    Alle ved at Saka trækker ind i bane og afslutter, det er hans signatur træk…De Gea ved han sparker på mål fra den position, men han ser bolden sent, for sent desværre, og ja Eriksen bør måske gøre det bedre, han ved nemlig også udemærket hvad der er ved at ske… men det var et flot mål og måske skulle bare løfte hatten for Saka, fremragende udførsel.

    Havde det været Rashford eller Antony der lavede sådan et mål ville det hedde “uden chance for keeperen” og “han skar igennem forsvaret” osv osv…😊👍 sådan er det og sådan skal det være.

    GGMU

    Scholes siger også “En lille men dyr fejl”….De fleste mål scores jo efter en fejl fra modstanderen et eller andet sted på banen.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Sky Sports: United forhørte sig om Griezmann i sommer

Næste artikel

The Athletic: Qatar er interesseret i Manchester United

ANNONCE