Sky Sports: United forhørte sig om Griezmann i sommer

Ifølge Sky Sports forhørte Manchester United sig i sommer om en transfer for Antoine Griezmann, som dog var mest interesseret i at gøre sit ophold i Atlético Madrid permanent.

Antoine Griezmann i Manchester United? Det er efterhånden et rygte, der er gået igen over flere år.

Sky Sports skriver eksklusivt mandag, at Uniteds sportsdirektør John Murtough og rekrutteringskonsulent Tom Keane tog kontakt til den franske angribers repræsentanter, da de i sommer var i Madrid for at hente Casemiro til Old Trafford.

Franskmanden var på det tidspunkt udlejet fra FC Barcelona til Atletico Madrid, hvor hans spilletid blev begrænset på grund transferuenigheder mellem hans ejer- og lejeklub.

Ifølge hans kontrakt ville en købsobligation på cirka 300 millioner kroner blive aktiveret, hvis Atlético brugte ham i mere end halvdelen af de minutter, han var tilgængelig til at spille. Et beløb, som den spanske hovedstadsklub vurderede som alt for højt på grund af klubbens finansielle situation.

Derfor måtte den 31-årige franskmand i en periode på flere uger nøjes med starte på bænken i Atlético for at blive indskiftet efter det 60. spilleminut.

Sky Sports skriver, at United var opmærksomme på Griezmanns situation og derfor forhørte sig om franskmandens muligheder og tanker. Ifølge mediet var angriberen smigret over interessen, men var mest interesseret i at gøre sit skifte til madrilenerne permanent.

Det skete så i oktober, hvor de to La Liga-klubber lykkedes med at blive enige om overgangssum på 150 millioner kroner ifølge Goal og Fabrizio Romano.

3 kommentarer
  1. Nej, det var ikke den spiller jeg så i United trøjen hverken i sommers eller nu.
    Han er en klassespiller, men kunne ikke se hvordan han skulle implementeres i vores spil. Måske da vi havde Pogba og Olé 🤔
    Jeg er personligt også mere til at vi satser på spillere under 28 år, da vi har nogle fantastiske ledere med erfaring på holdet nu.
    Jeg er spændt på hvad ETH får ud af Weghorst! Han kan noget, og han kæmper så godt han kan! Jeg håber han tryller snart!

  2. Glem nu de “over the hill” spillere…især når vi i forvejen har kvalitet på de positioner.

    Vi skal have spillere der er sultne og allerhelst under 23 år men Max 25 år fremover.

    Eriksen og Casimiro er begge ældre spillere men dem havde vi brug for til genopbygningen at en vinder kultur og de er på et højere niveau end Mcsauce og Fred.

    Weghorst er ikke fremtiden, stor og klodset i sine bevægelser og har indtil videre ikke imponeret med sit hovedespil hvor han taber langt flere dueller end han vinder, det vidner om hvor United lige er i forhold til hvilke hylde vi kan hente spillere fra…. Burnley spiller udlejet til Besiktas og nu United..come on.

    Han er væk igen til sommer forhåbentlig.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Slut med VIP-pladser på Stretford End: Nu lukkes flere fans ind

Næste artikel

Scholes langer ud efter Eriksen

ANNONCE