Foto: John Peters/Manchester United via Getty Images
Varm Wheatley
U21-holdet kom ganske vist tidligt bagud ude mod Norwich, men midtvejs i første halvleg udlignede Ethan Williams værternes føring. Ethan Wheatley kom i pausen ind i stedet for Ethan Ennis og efter blot tre minutter havde han bragt United foran med 1-2. To minutter senere spillede Malachi Sharpe og Dan Gore bandespil, da førstnævnte gjorde det til 1-3. Wheatley var på spil igen med tyve minutter igen, hvor han på en pasning fra Ruben Curley køligt gjorde det 1-4.
Så skulle man ellers tro, at den kamp var afgjort, men i det 88. minut og i fire minutters tillægstid fik Norwich reduceret to gange til 3-4. Hjemmeholdet fik dog ikke scoret mere og i stedet kunne Wheatley fuldende sit hattrick i ni minutters overtid, da han i tomt mål efter et kontraangreb gjorde det til slutresultatet 3-5.
Med resultatet ligger U21-holdet nummer ni. Næste opgave for U21-holdet er søndag d. 6. oktober, når man tager i mod Liverpool.
United U21 (4-2-3-1):
Graczyk
Kamason – Fredrikson – Jackson – Amass
Curley – McAllister
Sharpe – Gore – Williams
Ennis
Målscorere:
Williams 21, Wheatley 48, 71, 90+9, Sharpe 50.
Udskiftninger:
46. minut: Wheatley for Ennis
66. minut: Moorhouse for Gore
72. minut: Missin for Sharpe
79. minut: Rowe for McAllister
Chido Obi-Martins talent har altid været åbenlyst – »Han talte med fødderne«
Buldrer videre
Også Uniteds U18-hold var i aktion i weekenden, hvor man på Carrington fik besøg af Blackburn.
Det blev en ensidig affære, der endte med en 9-0 sejr til værterne og dermed en forlængelse af sejrsstimen.
Gabriele Biancheri bragte allerede holdet foran efter fem minutter efter noget skidt forsvarsspil fra Blackburn. Herefter havde United flere muligheder for at bringe sig foran, hvilket lykkedes i det 30. minut, da Zach Baumann med et fladt skud fra distancen scorede til 2-0. Minuttet efter spillede Tyler Fletcher (foto) Biancheri helt fri og topscoren svigtede ikke, da han var alene igennem med Blackburns keeper. Fem minutter senere gjorde James Scanlon, det til 4-0 efter en flot frispilning fra Fletcher. Midtbanespilleren var dog ikke færdig med at assistere, og kort før pausen sendte han venstre backen Dante Plunkett i dybden. Backen eksekverede på afleveringen og gjorde det til 5-0.
I anden halvleg fandt indskiftede Jim Thwaites kantspilleren Scanlon i det lille felt, der uden problemer gjorde det til 6-0. Få minutter senere sendte Godwill Kukonki en løs bold i mål til 7-0 efter et hjørnespark og ti minutter senere kunne Scanlon fuldende sit hattrick efter en fiks hælaflevering fra Fletcher, der dermed kom op på fire assists i kampen.
Med seks minutter igen drev Scanlon bolden op igennem Blackburns midtbane og fra kanten af feltet sendte han den sikkert ind bag Blackburns keeper til slutresultatet 9-0.
Med sin femte sejr af fem mulige i rækken indtager holdet andenpladsen efter Derby, der har et point mere for en kamp mere end United. Næste kamp for U18-holdet er på lørdag d. 5. oktober ude mod Tottenham.
United U18 (4-2-3-1):
Murdock
Devaney – Armer – Kukonki – Plunkett
T. Fletcher – Baumann
Mantato – Fitzgerald – Scanlon
Biancheri
Målscorere:
Biancheri 5, 31, Baumann 30, Scanlon 36, 63, 76, 84, Plunkett 44, Kukonki 66
Udskiftninger:
52. minut: Ibragimov for Baumann og Thwaites for Mantato
61. minut: Munro for Plunkett
77. minut: Lacey for Fitzgerald